AI og robotter giver Juliana Drivhuse sikkerhed i hver eneste kasse

Carsten Panch Isaksen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 02.

-

AI og robotter giver Juliana Drivhuse sikkerhed i hver eneste kasse

For at opretholde den høje kvalitet og sikre kundetilfredsheden har virksomheden Juliana Drivhuse implementeret avanceret teknologi i deres drivhusproduktion – herunder udbredt brug af robotter og AI-vision.


Virksomheder over hele landet investerer i at implementere robotter, AI-systemer og automatiserede processer for at øge effektiviteten, kvaliteten og konkurrenceevnen.

Én af de virksomheder er Juliana Drivhuse.

Robotter spiller her en central rolle i flere dele af produktionen.

En robot håndterer blandt andet de tunge løft i fundamentproduktionen, hvor den løfter kasser på op til 20 kilo fra produktionslinjen og placerer dem på paller.

Det sparer medarbejderne for belastende løft og forbedrer arbejdsmiljøet.

Robotarm med AI-vision sikrer fejlfri pakning

En af de store udfordringer for Juliana Drivhuse var at sikre, at alle dele var til stede i de kasser, der blev sendt ud til kunderne.

Tidligere var denne proces manuel, hvilket kunne medføre fejl og utilfredse kunder.

For at løse problemet har virksomheden investeret i et AI-vision-system, der arbejder sammen med en robotarm.

Når en kasse skal pakkes, placeres de forskellige dele i en kasse, som derefter transporteres til en specialiseret robotcelle. Her tager en avanceret robotarm fat i delene en efter en, mens et 3D-kamerasystem scanner hver enkelt del for at identificere den nøjagtigt.

Sporbarhed og kundetilfredshed

Når alle dele er pakket korrekt i kassen, printes en kasselabel, der markerer, at kassens indhold nu er registreret i lagersystemet.

Det giver fuld sporbarhed for både Juliana Drivhuse og kunderne.

– Vi kan sige til kunderne, at de ikke mangler noget, fordi vores robot har plukket delene, og den laver ikke fejl, forklarer Kurt Nielsen, der er produktionschef hos Juliana Drivhuse.

Med implementeringen af robotter og AI vision har Juliana Drivhuse opnået en høj grad af sikkerhed i deres produktion og pakkede kasser, hvilket fører til færre fejl, bedre sporbarhed og højere kundetilfredshed.
 

Læs flere cases i rapporten "Robotteknologi og kunstig intelligens i dansk industri: Udbredelse, potentiale og udfordringer"


Se her video fra Juliana Drivhuse, som er optaget i forbindelse med, at virksomheden var nomineret til DIRA Automatiseringsprisen i 2020
 


Fakta om Juliana Drivhuse


Lokation: Odense

Grundlagt: 1963

Produkter: Hobbydrivhuse

Medarbejdere: 160


Har du i din virksomhed brug for en uvildig kortlægning af jeres robotmuligheder? Teknologisk Institut rådgiver og udvikler robotteknologi til virksomheder i alle faser fra strategi til implementering.