Afprøvning af termisk skæring i henhold til EN 1090-2 anneks D
Test af processen til termisk skæring for EN 1090 kunder og underleverandører
For certificerede EN 1090-1 virksomheder, der producerer byggevarer, eller underleverandører som udfører automatiseret termisk skæring til EN 1090 kunder, er der lovkrav om årlig kontrol af egnetheden af processen til termisk skæring.
Termisk skæring er opskæring af materialer ved brug af varme. Dvs. processer som laser, plasma og gas men ikke vandskæring. Virksomhederne, som laver dette, er typiske smede- og maskinvirksomheder med ansatte fra en person og opad i antal.
Se hvilke andre certificeringer, vi tilbyder
En af ændringerne i EN 1090-2 fra 2018 angiver i punkt 6.4.3, at der for automatiseret termisk skæring (programmet/maskinen) skal udføres en årlig kontrol af egnetheden. Tidligere fremgik det, at dette skulle ske regelmæssigt, men det er nu ændret til årligt. Det anbefales også, at man bruger anneks D i EN 1090-2 som en retningslinje for udførelsen, og i EN 9013 som kontrol standard.
Der kontrolleres for største og mindste godstykkelse på følgende: Mål, vinkel (rethed), ruhed samt for hårdhed (Vickers). For hårdhed udføres der 5 målinger: I midten, for godtykkelse ≤ 5 mm og ved > 5 mm; dvs.15 målinger fordelt med 5 stk. i top, bund og midt.
Prøveemnet er angivet i anneks D
Teknologisk institut er førende på området inden for test og opmåling af emner fra denne proces. Ved at benytte Teknologisk Institut sikrer man som virksomhed, at det er en uvildig virksomhed, der udfører denne test - med en rapport som grundlaget for virksomhedens kontrol af egnetheden af deres automatiserede termiske skæreproces (program/maskine).
Kontakt vores inspektør for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe med din opmåling.