
Akkrediteret prøvning af plastmaterialer - Møbeloverflader
Vælg side
I dag forventes møbler og køkkenelementer at kunne holde til brug i mange år. Derfor er det meget vigtigt, at overfladen på fx spise- og køkkenborde forbliver pæn, selv når den udsættes for dagligdagens slitage år efter år. Vi tilbyder laboratorietest, der dokumenterer, hvor robust en overflade er.
Med prøvning af møbel- og køkkenelementoverflader sætter vi tal på, hvor modstandsdygtigt jeres produkt er i forhold til væsker, varme (tør og fugtig), slag, 'vand på kant' og ridser. DANAK har akkrediteret Teknologisk Institut til at teste efter relevante afsnit af DS/INF 132:2002.
Mange af vores kunder efterspørger tillige undersøgelser, der sætter tal på, hvor meget farverne vil falme ved indendørs hhv. udendørs brug.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Dokumentere robusthed af møbeloverflader
- Lagtykkelse og typebestemmelse af lak
- Levetidsundersøgelser i forbindelse med skift af lak eller leverandør samt fejlanalyser