AM-LINE 4.0 - Cases
For nogle virksomheder er det helt oplagt at 3D-printe en komponent eller en part, og for andre - og det er i langt de fleste tilfælde - kræver det en innovations- og udviklingsproces at finde frem til hvor, hvordan og hvorfor det giver mening at 3D-printe en eller flere dele. Vi samler løbende eksempler på udvikling af 3D-printede dele, som kan tjene som inspiration for andre, der er startet eller gerne vil igang med at arbejde med 3D-print.
Vores kundeopgaver spænder bredt, fra udvikling af emner gennem pilotproduktion til produktion af større partier af 3D-printede emner, der indgår som en reel del af virksomhedens produktionskæde.
Herunder kan du læse mere om nogle af vores kundecases.
- Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om kurser, events og projekter direkte i din inbox
- Følg os på LinkedIn og få relevante opdateringer om Industriel 3D-print
Marel besluttede sig for at afprøve 3D-printteknologien til at løse problemet med produktionen af en komponent. I dag producerer de laksegribere i titanium med 3D-print hos Teknologisk Institut. Det giver stor designfrihed og kort responstid.
Produktion af tyller til kageproduktion har længe givet Haas-Meincke udfordringer, men i samarbejde med Teknologisk Institut producerer de nu 3D-printede tyller. Det giver dem stor designfrihed og samtidig er der opnådet fødevaregodkendelse på tyllerne.
Entreprenørkoncernen Aarsleff mindsker energi, vand og tidsforbrug på kloakrørsreparationer med aluminiumscylindre produceret via 3D-print på Teknologisk Institut.
Verdens største producent af pickups til grammofoner, Ortofon A/S, har siden 2008 anvendt Additive Manufacturing (AM) til produktion af virksomhedens pickups.
Carlottas Village designer og producerer high-end briller med fokus på moderne design og de fremmeste produktionsteknikker. Til en ny brilleserie ønskede virksomheden som de første i verden at producere brillerne som et samlet emne ved brug af 3D-print i titanium.
Ceramic Speed samarbejder med os om at udnytte de nyeste teknikker og store designfrihedsgrader inden for 3D-print. Virksomheden har fået input til at designe og fremstille de små lette tandhjul, som sidder på det bagerste udvendige gear på racercykler.
Robotgribere skal være så lette og fleksible som muligt, for at opnå den bedste ydeevne. Teknologisk Institut har produceret 3D-printede gribere i titanium for virksomheden RoboTool.
I samarbejde med to studerende fra Aarhus Universitet har vi gennem 3D-print reduceret vægten på en snittap med over 70 % for virksomheden Thürmer Tools.
AM-LINE 4.0-projektet er støttet af Innovationsfonden