Analyse af partikler og dispergeringer - partikelstørrelse, viskositet og stabilitet
Er du interesseret i at kende partikelstørrelser, viskositeten eller stabiliteten af dit materiale?
Hos Teknologisk Institut er vi eksperter indenfor partikelkarakterisering og har mere end 25 års erfaring indenfor karakteriseringsløsninger til vores kunder.
Hvad kan vi hjælpe med:
- Komplet undersøgelse og analyse af dispergeringer og partikler
- Identificere partikelstørrelser og partikelstørrelsesfordeling
- Analysere dispergeringens reologi, herunder viskositeten og viskoelasticiteten
Mikro- og nanopartikler anvendes ofte i dispergeringer før de overføres til det endelige produkt. Eksempler på dispergeringer er maling, printbare blæk, eller opslæmninger til coating af substrater. Optimering af det endelige produkt kræver en høj forståelse for den dispergering der skal anvendes. Ofte er stabiliteten, partikelstørrelsen og viskositeten kritiske parametre for dispergeringen, og kan have stor indvirkning på det endelig produkts struktur eller overflade, herunder porøsitet.
Vores analysemetoder kan bl.a. optimere:
- Opslæmninger til coating af monolitter
- Dispergeringer til brug i energisystemer, herunder brændselsceller
- Blæk eller opslæmninger til spray coatings
- Blæk til print, herunder ink-Jet printning eller silketryk
- Dispergeringer til brug i farmaceutiske og medico produkter
Kombinerede analysemetoder giver de bedste resultater:
Hos Nanoproduktion og Mikroanalyse på Teknologisk Institut, kan vi kombinere resultater fra flere forskellige stat-of-the-art analyseinstrumenter og hermed tilbyde dig et design af analyser der er tilpasset lige netop dit materiales betingelser, med en kort leveringstid.
Vores analyseinstrumenter:
- Laser Diffraktion (LD) til måling af partikelstørrelser og fordelinger (0.02-3000 µm)
- Dynamic Light Scattering (DLS) til måling af partikelstørrelser og fordelinger (0.3-10.000 nm)
- Zetapotentiale malinger til måling af stabiliteten af dispergeringen
- Rotational rheometer til viskositets-, reologi- og viskoelasticitetsmålinger
- Fysiosorption (BET) til overfladeareal og porøsitetsmålinger
- Kviksølvporosimetri til porøsitetsmålinger
- Temperaturprogrammeret kemisk adsorption analyse
Du kan høre mere om vores teknikker i videoen her:
For mere information, kontakt Seniorspecialist Christoffer Mølleskov Pedersen, chm@teknologisk.dk