Analyse af prøver med WDXRF
Grundstofanalyse med bølgelængde dispersiv røntgenfluorescens (WDXRF).
WDXRF
Uorganiske komponenter som sediment, mineraler eller metal kan identificeres med røntgenteknikken bølgelængde dispersiv røntgenfluorescens (WDXRF). Ved hjælp af WDXRF identificeres grundstofsammensætningen, ved at røntgenstråling sendes ind på prøven, hvorefter grundstofspecifikke energier udsendes fra prøven. Disse energier detekteres og er karakteristiske for de enkelte grundstoffer.
Kemisk og Mikrobiologisk Laboratorium råder over state of the art WDXRF-udstyr, der kan analysere grundstoffer fra atomnummer 11 (natrium) til tungere, faste grundstoffer. Med specialindkøbt ekstraudstyr kan WDXRF også analysere for lette grundstoffer som fluor (F) og bor (B).
Identifikation af kendte og ukendte prøver med WDXRF
Når en prøve analyseres med WDXRF, kan det ud fra grundstofsammensætningen afgøres, hvad prøven består af. WDXRF-analyse kan blandt andet anvendes til produktkontrol, hvor der analyseres for de samme grundstoffer og deres fordeling i prøven. Prøver kan analyseres i både fast og flydende form. Detektionsgrænseniveauet er 100 – 500 ppm afhængigt af elementet.
Ring og få et tilbud.