Arbejdsmiljø i industri
Støv og fibre i luften i arbejdsmiljøet kan være et problem i mange brancher. Udfordringen ses bl.a. i distributionscentre, lagre, støberier, metal- og træindustri, i laboratorier, ved betonproduktion eller på byggepladser. Støvkilderne er vidt forskellige, men kan i alle tilfælde påvirke arbejdsmiljøet.
Fælles for virksomhederne er ønsket om at leve op til gældende arbejdsmiljølovgivning. I den forbindelse kan der være behov for løbende overvågning af støvbelastningen på luften. Andre gange tages enkeltstående orienterende målinger eller egentlige dokumentationsmålinger, fx i forbindelse med et påbud.
Teknologisk Institut har mange års erfaring med måling og vurdering af fibre og støv, håndtering af udfordringer og rådgivning om afhjælpning. Det drejer sig ofte om kildekontrol, effektiv ventilation og filtrering af luften. Vi tilbyder altid kundetilpassede måleprogrammer og rådgivning.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?
- Måling af total, respirabelt og inhalerbart støv
- Måling af fx træ-, bly-, papir- eller kvartsstøv
- Måling af asbest- eller mineraluldsfibre
- Kontrolmåling efter rengøring eller sanering