Søskende udvikler alkoholfri gourmetdrik til den moderne og mådeholdende forbruger

Lene  Grønning

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 13 38.

Søskende udvikler alkoholfri gourmetdrik til den moderne og mådeholdende forbruger

To smilende mænd og en kvinde står i et restaurantkøkken med hver deres fyldte vinglas.Interessen for non alkoholiske drikke er stigende. Den globale trend har skabt en signifikant efterspørgsel efter alkoholfrie alternativer til cocktails, øl, spiritus og vin, som både smager af noget og er sundere.

Søskendeparret Vibeke og Christian Arensbak fik i 2020 øje på denne trend og blev nysgerrige på, hvordan de kunne skabe et alternativ til vin, som ikke var juice. De har på kort tid skabt en spændende iværksættervirksomhed, ARENSBAK Gourmet ApS , hvor de producerer og leverer gourmetdrik til en række dagligvarebutikker og restauranter.

Men iværksætterlivet er benhårdt. Derfor rakte de ud til Teknologisk Institut for at få sparring på både den kommercielle del, men især også på deres interne samarbejde.

Styrketest var en øjenåbner

”Christian og jeg kommer jo fra samme baggrund og har fået samme opdragelse. Vi synes, vi kender hinanden ret godt. Men det at arbejde sammen og skabe en forståelse for hinandens styrker og blindspots, rent professionelt, har ikke været aktuelt før nu. Derfor var det lidt af en øjenåbner, at vi i forbindelse med forløbet hos Teknologisk Institut, fik gennemført en såkaldt styrketest, som satte spot på netop det emne. Via en række spørgsmål fik vi synliggjort vores rollefordeling, fællestræk og forskelligheder. På den måde kan vi bedre forstå og respektere hinandens personlige og faglige kompetencer. Og ikke mindst få skabt et godt og mere solidt fundament for vores måde at lede og drifte på”, fortæller Vibeke Arensbak der ejer virksomheden. Christian Arensbak er ansat. Han har fokus på alt det kommercielle. Herunder branding, markedsføring og salg.

Klare rollefordelinger skaber ro

”Der er ingen tvivl om, at Christian er den udadvendte og ekstremt løsningsorienterede. Ikke at jeg ikke er løsningsorienteret, men jeg skal lige vende idéerne lidt længere tid, inden jeg handler på dem. Styrketesten hos Teknologisk Institut viste ret tydeligt, at vi er iværksættere på forskellige måder. Mens Christian er bedst i marken, har jeg det bedst med at være hjemme på kontoret og passe de mere administrative opgaver. Når man har en travl hverdag, og har store ambitioner for sin virksomhed, er det vigtigt at passe på sig selv og på hinanden. Det mener jeg helt klart testen har været med til at sætte spot på. Der er simpelthen kommet mere ro og forståelse ind i samarbejdet. Det gælder ikke blot internt men også i forhold til vores leverandører og samarbejdspartnere”, fortæller Vibeke Arensbak. Fundamentet er styrket. Hun og Christian arbejder nu målrettet på at skabe yderligere kendskab til deres brand, og de går målrettet efter at udvide markedet til bl.a. Sverige. Ligesom de er optaget af at skabe flere non alkoholiske drikke til sortimentet. Markedet er der nu gælder det for søskendeparret om at vinde andele.

Om forløbet med Iværksætterrådgivningen på Teknologisk Institut

Teknologisk Institut giver dig mulighed for at udvikle din virksomhed og produkt gennem målrettede sessions/workshops. Vi har ikke kun fokus på den teknologiske del. Vi giver dig også sparring på andre væsentlige parametre for at du lykkes. F.eks. din forretningsmodel. Vi har mange års erfaring, og vi sætter alle vores faglige centre i spil for at hjælpe dig helt i mål. Hvis du er interesseret i at høre mere om vores iværksætterforløb, kan du ringe til Peter Knoth Krogh på tlf. 72 20 23 28. Du kan også sende din ansøgning nu ved at hente følgende ansøgningsskema, udfylde det og sende det til Rune på rrx@teknologisk.dk. Derefter vil I senest efter 5 arbejdsdage få svar på, om I kan få et skræddersyet forløb hos os. Forløbet er gratis og inkluderer teknisk udvikling, rådgivning og sparring. Iværksætterforløbet hos Teknologisk Institut er finansieret af Otto Bruuns Fond og Nordeas Iværksætterfond.

Læs mere om forløbet her