Avanceret online procesovervågning
På en 0,25 kubikmeter pilotskalareaktor på Forskningscenter Foulum og som et led i et udviklingsprojekt monitoreres biogasprocessen med nær infrarød spektroskopi, massespektrometri og en mobil gaskromatograf. Formålet med projektet er blandt andet at teste og dokumentere anvendeligheden af forskellige online teknikker på en biogasreaktor, og sammenligne data der opnås fra de forskellige teknikker. Projektet gennemføres i samarbejde med Xergi A/S og AU-DJF og er støttet af Energinet.dk.
Billedet af opstillingen ved biogas-pilotanlægget der overvåges med et større antal online teknikker.