Bæredygtigt byggeri - LCA for beton i et cirkulært perspektiv
Vælg side
Beton er blandt de største affaldsfraktioner i Danmark, og dens mest optimale behandlingsmetode har længe været til diskussion. Omdrejningspunktet er, hvorvidt der reelt er klimagevinster at hente ved at fremme genanvendelse af knust beton som tilslag i ny beton ift. anden materialenyttiggørelse (når knust beton anvendes som ubundne bærelag under veje). Forskellige LCA’er er kommet frem til forskellige konklusioner, og der er behov for en kritisk analyse af beregningsforudsætninger, rammebetingelse og afgørende parametre.
Livscyklusvurdering (Life Cycle Assessment eller LCA) er en holistisk metode til at vurdere produkters eller produktsystemers miljøbelastning gennem hele livscyklus - fra udvinding af råmaterialer og fremskaffelse af naturressourcer, over fremstilling af produktet, brugen af det, inklusive vedligeholdelse og reparation, til bortskaffelse af alle restprodukter. Ved at anvende LCA-metoden og dermed redegøre for alle miljømæssige udvekslinger, fx forbrug af energi, råmaterialer og andre ressourcer, udledning til luft, vand og jord samt affaldsstrømme, i hele livscyklussen kan man efterfølgende sikre, at den samlede miljøbelastning minimeres over hele livscyklussen. På Teknologisk Institut har vi stor indsigt i LCA-modellering, og vi kan hjælpe jer med beregningen af de miljømæssige besparelser (LCA) på jeres produkt, produktsystem eller proces.
I denne rapport fokuserer vi kun på klimapåvirkninger, og vi kommer omkring den eksisterende viden omkring klimapotentialer fra genbrug, genanvendelse og nyttiggørelse af beton i et LCA-perspektiv for at belyse de parametre, der kan være afgørende, når det handler om at finde den mest optimale behandlingsmetode for betonaffaldet.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
På Teknologisk Institut har vi stor indsigt i LCA-modellering af komplekse systemer, og vi kan hjælpe dig med beregningen af de miljømæssige konsekvenser (LCA) ved bl.a. følgende opgaver:
- Dokumentation af miljøpåvirkninger ved tiltag inden for bæredygtigt byggeri og cirkulær økonomi, herunder genbrugsbyggevarer
- Dokumentation af miljøpåvirkninger ved tiltag inden for den grønne omstilling, fx skift til vedvarende energikilder
- Dokumentation af miljøpåvirkninger ved forskellige affaldsbehandlingsmetoder
- Dokumentation af miljøpåvirkninger ved tiltag inden for bæredygtigt byggeri (bygninger, bygningsdele, bygge-, renoverings- og nedrivningsmetoder)