
Beklædning og tekstil - OEKO-TEX® rådgivning og certificering
Vælg side
Ved du, hvordan en OEKO-TEX®-certificering kan give værdi for din forretning?
Med en certificering vil du og dine kunder opnå vished om, at jeres produkter eller produktion påvirker miljøet mindst muligt og ikke indeholder uønsket og sundhedsskadelig kemi.
En certificering fra OEKO-TEX® omfatter rigtig mange aspekter med relation til forbruger- og miljøhensyn, hvilket tilsvarende stiller mange krav til tests og dokumentation. Derfor er det også helt forståeligt, hvis du, som forbruger, producent eller forhandler af tekstile produkter og materialer, synes det virker en smule uoverskueligt at skulle forholde dig til.
Det, at komme i gang med certificeringsprocessen, kan virke som en stor og kompleks opgave. Særligt, hvis du ikke er sikker på, hvilken af de forskellige certificeringer, der er det bedste valg for dig, din virksomhed eller dit produkt - især, hvis du ikke får den rette vejledning.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
Vi kan hjælpe og vejlede dig gennem hele certificeringsprocessen. Som den danske repræsentant for OEKO-TEX®, er vi den eneste instans i Danmark, der kan udstede certifikater.
Vi har indgående kendskab til de forskellige OEKO-TEX®-certificeringer og kan vejlede dig om, hvilken certificering der giver mening for dig, på baggrund af dine ønsker, din produktion og dine produkter. Ligesom vi ved, hvad der skal til for at opnå en certificering fra OEKO TEX®.
Hvilken OEKO-TEX®-certificering er den rigtige for dig?
OEKO-TEX® tilbyder en lang række forskellige certificeringer, der hver især er defineret på sin egen standard.
Herunder kan du læse lidt om samtlige certificeringer som vi og OEKO-TEX® udbyder:
En OEKO-TEX® STANDARD 100 certificering garanterer dine produkters sundhedsmæssige kvalitet og skaber tryghed for forbrugerne
OEKO-TEX® STANDARD 100 er et produktmærke til tekstiler og beslægtede produkter, som er testet og fundet fri for skadelige stoffer. STANDARD 100 er en anerkendt certificering, der sætter standarden for tekstilsikkerhed - fra garn til færdigt produkt. Hvis et produkt bærer STANDARD 100-mærket, kan du derfor være sikker på, at samtlige komponent i produktet er testet for skadelige stoffer, og at produktet derfor er uskadeligt for menneskers sundhed. For at få et produkt godkendt efter STANDARD 100 skal det testes af enten os eller et af de øvrig uafhængige OEKO-TEX®-partnerinstitutter, med udgangspunkt i OEKO-TEX®s kriteriekatalog. Hvad betyder det at et produkt bærer en STANDARD 100 certificering? Alle produkter, der er certificeret efter og bærer STANDARD 100-mærket, giver forbrugeren garanti for at være testet og fundet fri for skadelige stoffer.
- Det certificerede produkt er uskadeligt for menneskers sundhed.
- Hver eneste tråd, knap og øvrigt tilbehør er testet og fundet fri for over 1.000 forskellige skadelige stoffer.
- Jo mere intensiv hudkontakt produktet fordrer, desto strengere er kravene til humanøkologi og de udførte laboratorietests.
- Der testes efter globalt standardiserede testkriterier.
- Certificeringen overholder internationale krav og regler.
- De tilladte grænseværdier for skadelige stoffer revideres mindst én gang om året.
En OEKO-TEX® LEATHER STANDARD certificering garanterer dine læderprodukter som et sundhedsmæssigt sikkert valg og skaber tryghed for forbrugerne.
OEKO-TEX® LEATHER STANDARD er et produktmærke til alle typer af lædervarer - sko, tøj, tilbehør, sofaer mv., som er testet og fundet fri for skadelige stoffer. LEATHER STANDARD er en anerkendt certificering, der sætter standarden for sikkerhed indenfor læderprodukter. Hvis et skindprodukt bærer LEATHER STANDARD-mærket, kan du derfor være sikker på, at samtlige komponenter i produktet er testet for skadelige stoffer, og at produktet derfor er uskadeligt for menneskers sundhed. For at få et produkt godkendt efter LEATHER STANDARD skal det testes af enten os eller et af de øvrig uafhængige OEKO-TEX®-partnerinstitutter, med udgangspunkt i OEKO-TEX®s kriteriekatalog. Hvad betyder det at et produkt bærer en LEATHER STANDARD certificering? Alle produkter, der er certificeret efter og bærer LEATHER STANDARD-mærket, giver forbrugeren garanti for at være testet og fundet fri for skadelige stoffer.
- Det certificerede produkt er uskadeligt for menneskers sundhed.
- Hvert eneste skind, hver tråd og knap er testet og fundet fri for over 1.000 forskellige skadelige stoffer.
- Jo mere intensiv hudkontakt produktet fordrer, desto strengere er kravene til humanøkologi og de udførte laboratorietests.
- Der testes efter globalt standardiserede testkriterier.
- Certificeringen overholder internationale krav og regler.
- De tilladte grænseværdier for skadelige stoffer revideres mindst én gang årligt.
OEKO-TEX® ORGANIC COTTON
OEKO-TEX® ORGANIC COTTON er en Certificering af bumuldsprodukter, som er produceret af økologisk bomuld.
Vores ORGANIC COTTON-certificering tilbyder verifikation fra gård til produkt gennem anvendelse af ”trancision certificates”.
Produkter med dette mærke er fremstillet uden brug af GMO'er og testet for pesticider og andre skadelige stoffer.
OEKO-TEX® STeP
OEKO-TEX® STeP (Sustainable Textile Production) er en virksomhedscertificeringen, som sikrer de højeste standarder for bæredygtighed og social ansvarlighed.
Vil du vide mere om OEKO-TEX® STeP? Så kan du finde mere information her.
OEKO-TEX® MADE IN GREEN.
Tekstil- og lædervarer med mærket OEKO-TEX® MADE IN GREEN produceres mere bæredygtigt på socialt ansvarlige arbejdspladser og er videnskabeligt testet for tilstedeværelsen af miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
LukOEKO-TEX® DETOX TO ZERO
Ved OEKO-TEX® DETOX TO ZERO udføres en samlet analyse af en produktionsvirksomheds miljømæssige præstationer, hvor også alle kemikalier og farvestoffer kontrolleres i forhold til skadelige eller miljøbelastende stoffer.
LukOEKO-TEX® ECO PASSPORT.
Kemikalier, der opfylder kravene til OEKO-TEX® ECO PASSPORT, er blevet testet og analyseret efter strenge kriterier, for at sikre uhensigtsmæssig miljøpåvirkning under produktion.
LukOEKO-TEX® RESPONSIBLE BUSINESS.
OEKO-TEX® RESPONSIBLE BUSINESS sikrer social ansvarlighed gennem hele værdikæden.
LukHvis du mangler information eller rådgivning for at blive helt sikker på, hvilken af OEKO-TEX® certificeringerne der er den helt rigtige for dig og din virksomhed, så tøv ikke med at kontakte os. Vi står klar til at svare på spørgsmål og vejlede dig, så du kan foretage det rigtige valg af certificering.
Hvilke generelle fordele er der ved en OEKO-TEX®-certificering?
Med en certificering fra OEKO-TEX® kan du og dine kunder altid være sikre på, at certificerede produkter er ajour i forhold til de nyeste standarder og forskrifter, da OEKO-TEX® opdaterer deres kriteriekatalog mindst én gang årligt og udvides løbende i takt med ny videnskabelig viden, nye testmetoder og -udstyr, samt lovkrav.
En anden væsentlig fordel ved OEKO-TEX®s certificeringer er adgangen til et globalt netværk af over 21.000 certificerede virksomheder. Dette netværk gør det lettere at indkøbe certificerede materialer og finde forretningspartnere langs tekstilkæden, hvilket kan forbedre effektiviteten og pålideligheden i din forsyningskæde. Dette netværk kan ligeledes hjælpe dig med at sænke omkostningerne for din egen certificering, da allerede certificerede komponenter i slutproduktet ikke kræver yderligere tests eller godkendelser.
Hvad indebærer en OEKO-TEX®-certificering?
OEKO-TEX® er et registreret varemærke. Det er udviklet til at optimere produktionen i en sikker og bæredygtig retning.
Varemærket tjener som din garanti for, at de certificerede produkter er testet for indhold af stoffer i skadelige koncentrationer, samt at de er produceret under miljøvenlige og socialt ansvarlige forhold.
Det betyder derfor også, at der med en OEKO-TEX® certificering skal kigges ind i produktionsforhold for både medarbejdere og miljøpåvirkning, sundhedsmæssige aspekter, råmaterialernes oprindelse. Ligeledes skal tekstilerne gennemgå specifikke tests, der omfatter f.eks. kemiske tests af indholdsstoffer, ægtheder, emissioner mv.
Hvilke specifikke krav der gælder, afhænger af den enkelte certificering/standard. Ønsker du at få indsigt i kravene til en specifik standard kan du finde yderligere information på www.oeko-tex.com eller ved at kontakte os.
OEKO-TEX® buying guide
Hvis du ønsker at arbejde konsekvent med bæredygtighed, er du afhængige af at have et netværk af egnede leverandører og pålidelige materialer. OEKO-TEX®-Buying Guide støtter dig i udvælgelsen af pålidelige samarbejdspartnere og i indkøb af passende råvarer og giver slutforbrugere mulighed for at finde OEKO-TEX® mærkede produkter.
Virksomheder med et gyldigt OEKO-TEX® certifikat, får adgang til my.oeko-tex.com, hvor du kan præsentere din virksomhed og angive, hvilke produkter du producere eller sælger, og får dermed en mulighed for gratis markedsføring.
Du kan finde OEKO-TEX®s buying guide ved at klikke her.
OEKO-TEX® Label check
OEKO TEX® Label Check-værktøj giver dig mulighed for at tjekke validiteten af et OEKO-TEX®-certifikat. Værktøjet giver dig mulighed for at du indtaste et certifikat- eller labelnummer, hvorefter du kan få oplyst om certifikatet er validt. Du får samtidig information om hvad certifikatet dækker over.
Du kan finde OEKO-TEX®s Label Check ved at klikke her.
Ønsker du at indsende en klage til OEKO-TEX®?
Hvis du ønsker at rapportere nogen form for uredelighed eller overtrædelse af overholdelse af OEKO TEX, deres standarder og produkter eller af os, på Teknologisk Institut, som det danske medlem af OEKO-TEX® Association, opfordrer vi dig til at bruge klageformularen på OEKO-TEXs hjemmeside, som du kan finde ved at klikke her.
Du kan også læse mere om OEKO-TEX® klagemekanisme her: