Bestemmelse af materialers barriereegenskaber
Opretholdelse af optimal gassammensætning og relativ fugtighed i emballagen er vigtig i forhold til holdbarheden af en lang række fødevarer, og her spiller materialernes evne til at transportere gas og vanddamp mellem omgivelserne og emballagens headspace en vigtig rolle. Plast og Emballage har udstyr fra Ametek-Mocon, som effektivt kan hjælpe os med at teste ilt- og vanddamptransmissionshastigheder for vores kunder.
Iltpermeabilitet
OX-TRAN 2/22 kan med sin coulometriske sensor måle ilttransmissionshastigheden (OTR) for både film og emballage ned til henholdsvis 0,05 cc/(m2×dag) for film og 0,00025 cc/(emb.×dag) for hele emballagen. Instrumentet kan måle ved fugtigheder mellem 0% og 90% ±3%
Vanddamppermeabilitet
PERMATRAN-W 3/34 benytter en infrarød sensor til bestemmelse af vanddamptransmissionshastigheden (WVTR) for både film og emballage ned til henholdsvis 0,005 g/(m2×dag) for film og 0,000025 g/(emb.×dag) for emballage. Instrumentet kan måle ved fugtigheder mellem 5% og 90% eller 100%
Standarder
Vi udfører test efter følgende:
ASTM D3985 - iltpermeabilitet - film (akkrediteret)
ASTM F1927 - iltpermeabilitet ved kontrolleret relativ fugtighed - film
ASTM F1307 - Iltpermeabilitet - emballager
ASTM F1249 - vanddamppermeabilitet - film og emballager (akkrediteret)
Vi tester gerne efter andre standarder efter jeres ønsker.
Test af tekniske emner
Udover emballager kan udstyret også anvendes til måling af tekniske emner som fx rør og slanger. Det temperatur-interval, vi kan måle på, er øget med det nye udstyr, så vi nu kan måle fra 10 °C til 150 °C eller mere.
Vi ser frem til at teste jeres emner.