Bliver genanvendt plast og fødevarekontakt et problem?

Leder i magasinet Medlemsinformation, november 2022

Det er sikkert gået op for mange, at der sker mange ting i forhold til plast. Det er både spændende men også i nogle tilfælde ganske problematisk, fordi der er nye og komplicerede EU-krav på vej til plastemballagen. Skal genanvendt plast bruges til fødevareemballering, skal man tænke sig godt om.  

Først blev Emballagedirektivet fornyet, dernæst indføres udvidet producentansvar og den 15. september blev sløret løftet for en ny forordning til alle materialer med fødevarekontakt – EU 2022/1616. Det er nye regler, som giver store ændringer for alle, der er involveret i plastemballage.

Det er værd at bemærke, at en EU-forordning bliver til national lovgivning i alle EU-lande, så allerede nu forventes det, at vi alle følger denne lovgivning. Det bedste man kan sige om EU’s forordning er, at den har en nem titel ”EU 2022/1616 om materialer og genstande af genanvendt plast bestemt til kontakt med fødevarer”. Når det er sagt er teksten lang og svært forståelig for de fleste. Lovgivningen er blevet til ud fra ikke mindre end 37 betragtninger, hvor bl.a. anføres, at nok skal der skal bruges mere genanvendt plast, men fødevare-sikkerheden må ikke tilsidesættes. Vores vurdering er, at der har været mere fokus på fødevaresikkerheden end på cirkulær økonomi. 

Genanvendt PET til fødevareemballager
Som vi fortolker forordningen, bliver det i de nærmeste år kun praktisk muligt at anvende genanvendt PET til fødevareemballager. Forventningen er, at det vil øge efterspørgslen på genanvendt PET, som i forvejen er høj. Samtidig lægger man et stort pres på de ca. 240 leverandører af ”fødevaregodkendt” rPET, som anvender en såkaldt sandwichemballage af ren eller renere yderlag og en mere forurenet kerne – de såkaldte ABA-film. I fremtiden skal alle lag i konstruktionen opfylde reglerne for fødevarekontaktmaterialer. Leverandørerne har nu fået ganske kort tid til at opfylde de nye krav. Hertil kommer, at tynde rPET film stadig ikke er kommet på markedet, skønt mange efterspørger dette. 

Allerede nu er der en voldsom efterspørgsel på fødevaregodkendt rPET til tykkere film og andre emballager, og den efterspørgsel ser ikke ud til at falde lige med det samme. Skal efterspørgslen efterkommes, skal der produceres større mængder. Det kræver, at endnu mere PET indsamles, renses og transformeres til godkendte emballageråvarer. Her sætter EU 2022/1616 også begrænsninger. PET-råvaren må ikke tages direkte ud af dagrenovationen, men skal indsamles i lukkede kredsløb specielt til genvinding. Heldigvis kan det accepteres, at der anvendes den PET, der indsamles i vores plast/drikkevareemballagebeholder. Nu skal der ”blot” organiseres produktionskapacitet til at opfylde den forventede efterspørgsel. 

Plast der ikke er PET 
Hvad så med al den anden plast, der ikke er PET? EU 2022/1616 giver kun begrænsede muligheder. Umiddelbart kan denne plast også genvindes, men kun i meget korte loops. Det kan eksempelvis være industrielle loop, hvor plasten slet ikke har været i kontakt med forbrugerne. Det vil kun resultere i en meget begrænset mængde. 

EU 2022/1616 åbner op for helt nye metoder (novel technologies), hvor der skal ansøges EU om at få godkendt hele cirkulære forløb af plast. Metoderne skal evalueres af EFSA (Det Europæiske Fødevareinstitut). Teknologisk Institut vil også gå ind i dette område og arbejde på at udvikle sådanne metoder, men det tager tid før sådanne metoder vil være klar til markedet. 

Betydning for emballagebranchen
Hvad betyder det så for emballagebranchen og landets fødevareindustri? Det bliver en kompliceret omstillingsperiode, hvor vi både skal implementere cirkulær økonomi, i form af øget genanvendelse af plast, samtidigt med de skærpede krav til fødevaresikkerhed. Disse to meget modsat rettede krav betyder, at gængse plastmaterialer til emballager fx PE, PP og PA nærmest ikke kan anvendes til fødevarekontakt. I hvert fald ikke før der udvikles nye procesteknologier, som efterfølgende kan godkendes. 

I en situation, hvor vi anvender mellem 50-70% af vores emballage til fødevarer, kan plastemballagen ikke blot nedgraderes til nonfood. Det regnestykke går simpelthen ikke op. Visionen må være, at brugt fødevare-emballage skal indsamles separat hos forbrugerne og først genanvendes til fødevareemballage, og dernæst til nonfood. Kemisk genvinding er også en mulighed, det er ganske vist mere bekosteligt, men dog bedre end forbrænding.  

Cirkulære fødevaremballager
Skal vi have cirkulære fødevareemballager på kort sigt, kommer vi ikke uden om, at PET-emballager videreudvikles til mange nye formål med andre funktionskrav end hidtil. Fx har PET ikke altid gode barriere-egenskaber sammenlignet med andre plasttyper og -laminater, svejsning kræver højere temperatur og kan industriens pakkelinjer håndtere dette? Teknologisk Institut har i et par år samarbejdet med et stort konsortium udvalgt blandt Danmarks førende emballageindustri. Projektet er støttet af MUDP og Innovationsfonden. Formålet er at udvikle monoplast i PET, hvor svejsbarheden øges og barrieregenskaberne boostes. Vi kendte ikke til EU 2022/2016, da vi startede, men timingen er ganske god, fordi vi kan pege på løsninger, der løser de problemstillinger som EU 2022/1616 giver.
 

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her