Briiso
Om virksomheden
Briiso er en dansk virksomhed, der åbnede i 2000. Virksomheden arebejder med facadeisolering og udvendig isolering af vægge med teglskaller.
Udfordring
Virksomheden så en udfordring i at udvikle en ny forretningsmodel og servicetilbud tilpasset en nyudviklet automatisk opsætter af teglskaller. Da introduktionen af ny teknologi ikke altid falder i god jord i en konservativ branche.
Forløb
Forløbet bestod af en flere workshops, hvor virksomheden fik vendt og drejet rigtig mange ideer. Derudover gennemførte service-konsulenterne en række interviews med håndværkere, arkitekter og bygherrer for at kortlægge, hvordan robotten kunne passe ind i de arbejdsgange, der er i et byggeri.
Resultat
Interviewene viste, at kunderne ville have præcis og grundig information om kvaliteten af robottens arbejde, priser osv. Af den grund udviklede man detaljeret markedsføringsmateriale løbende i forløbet. Derudover besluttede Briise sig for udlejning som forretningsmodel. Selve servicekoncept endte med at bestå af, at en entreprenør kan leje en robot med maskinfører. Betalingen sker da pr. sten, der lægges. ”Vi kalder det pay-per-brick og den udlejningsmodel vil vi markedsføre over for murere og entreprenører. Samtidig vil vi kommunikere til arkitekter og bygherrer, at med vores robot kan man få en 100 procent ensartet overflade.” fortæller Lars Andersen, grundlægger af Briiso
Vi havde masser af ideer og havde brug for en partner, der kunne sætte ideerne i system og putte dem i nogle kasser
- Lars Andersen, grundlægger af Briiso