Brugerens adfærd - Antropologiske analyser

Antropologiske analyser af brugeradfærd kan bruges til at designe løsninger og produkter, der fra starten har indtænkt brugeren. Metoden kan også anvendes til at implementere adfærdsændringer.

Teknologisk Instituts antropologer løser opgaver, der vedrører brugeradfærd – både i forhold til energioptimering og indeklima. Vi anvender kvalitative metoder – altså interviews og observationer - til at kortlægge og analysere adfærd hos forskellige målgrupper.

For det energiantropologiske arbejde på Teknologisk Institut er tværfaglighed fundamentet. Selvom det er muligt at udarbejde rent antropologiske analyser, prioriterer vi i vores arbejde at kombinere det menneskelige perspektiv med teknisk faglighed. Tekniske udfordringer udspringer nemlig af menneskelige behov. Det er netop i denne tværfaglighed, at der kan opnås banebrydende resultater.

Det tværfaglige grundlag for vores arbejde er en af hovedårsagerne til, at vi skaber løsninger, der virker i praksis. En teknisk løsning, der på papiret har de rette specifikationer, er ikke garanteret succes, når den implementeres i virkeligheden i menneskers daglige praksisser.

Denne udfordring tager det tværfaglige perspektiv hånd om: De tekniske løsninger er fra starten tiltænkt målgruppen og den specifikke brugeradfærd.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?

• Kortlægning og analyse af brugeradfærd
• Brugervenligt design af produkter
• Implementering af nye teknologier
• Adfærdsændringer
• Intuitive brugerflader og visualisering

Hvad betyder det i praksis?

En svingdør, der ikke benyttes. Automatisk solafskærmning, der bliver slået fra. En app, der ikke er intuitiv. Varmeregnskaber, der forvirrer. Sensorer, forsyning, ventilation og andre bygningssystemer samt beregninger, der ikke tager højde for den daglige brug. Tøjtørring indenfor, støjende eller støvende aktiviteter og andre gener i indeklimaet.

Det er alt sammen eksempler på brugeradfærd, der kan skyde energiforbruget i vejret og forringe indeklimaet. Når disse faktorer skal håndteres, ser processen typisk sådan ud: 

• en kortlægning af adfærd, potentialer, faldgruber, holdninger, organisation, strukturer
• en bearbejdning af data
• præsentation af foreløbig analyse med inddragelse af centrale aktører
• afprøvning af adfærdsintervention, brugertest, kommunikationsindsats eller lign.
• yderligere dataindsamling- og bearbejdning
• afrapportering og formidling

Cases

• Almen boligforening – visualisering af forbrugsdata og brugerinddragende implementeringsproces
• Privat ventilationsproducent – brugerflade til nyt operativsystem
• Forsknings- og udviklingsprogram – udarbejdelse af retningslinjer til projektansøgninger, der omhandler adfærd eller inddrager kvalitative studier