Bygningsskader og tilstand - Kurser vedrørende bygningers tilstand
Vælg side
For at fremme kvaliteten i byggeriet og bygningernes indeklima har forskellige aktører i branchen bekræftet behov for kompetenceopbygning og videreuddannelse inden for flere områder
- Kurser inden for fugtteknik i samarbejde med SBi og støttet af GI og Forsikring og Pension
- Efteruddannelse i Radonrenovering i samarbejde med SBi, støttet af Bolius/Realdania
Neden for findes links til uddybende beskrivelser af et udpluk af relevante kurser. Kontakt os gerne, hvis I har særlige ønsker til et kursus eller for yderligere information.
Håndtering af fugtskader – Praktisk fugtteknik
Efter deltagelse på kurset om håndtering af fugtskader, vil du have en solid praktisk og teoretisk forståelse af vand- og fugtskader. Du vil være i stand til at kunne håndtere disse typer af skader i bygninger, og du vil være i stand til at registrere, afgrænse og træffe kvalificerede beslutninger om, hvilken indsats der skal iværksættes, samt indgå i dialog omkring fugt og skimmel med andre interessenter i skadesforløbet.
Se yderligere information samt tilmelding til kurset "Håndtering af fugtskader - Praktisk fugtteknik"
Efteruddannelse i Radonrenovering
Bliv kvalificeret til at renovere bygninger, som har for høj radonkoncentration i indeluften. Du vil være i stand til at konstatere, om en bygning har et problem med forhøjet radonindhold, foretage en udredning af bygningen, udarbejde en prioriteret renoveringsplan for radonsikring, samt udføre, evaluere og validere de gennemførte tiltag. Underviserne er de førende eksperter fra Teknologisk Institut og Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).
Se yderligere information samt tilmelding til kurset på SBi’s kursusportal: ”Efteruddannelse i Radonrenovering”
Lær at håndtere skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i byggeriet
Bliv bedre til at forebygge og bekæmpe angreb af skimmelsvampe og trænedbrydende svampe både i byggeri under opførelse, ved renovering og i driftsfasen. Dette kursus giver dig redskaber til at vurdere risikoen for svampevækst, herunder betydning for indeklimaet, og planlægge forebyggelse og bekæmpelse i forskellige situationer.
Se yderligere information samt tilmelding til kurset "Lær at håndtere skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i byggeriet".