Bygningsskader og tilstand - Tagbelægning og -konstruktioner

Søren Landvad Clemmensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 21 17.

Loft

Bygningsskader og tilstand - Tagbelægning og -konstruktioner

Taget er bygningens vel nok mest udsatte bygningsdel. Et tag har flere funktioner. Først og fremmest skal taget holde vejrliget ude og sikre ejendommen mod fugtskader fra regn, sne og slud. Det skal også kunne holde til vind og snebelastninger og store temperatursvingninger fra vinterens frostgrader til sommerens sol. Dette stiller store krav til materialer og konstruktioner.

Det kan være vanskeligt at vurdere, om taget er klar til udskiftning, eller om det, med en mindre eller større renovering, kan fungere i endnu en årrække. Oplever bygningsejer fx indeklimagener kan disse stamme fra svigt i tagkonstruktionen, uden man umiddelbart kan se skaden med det blotte øje.

På Teknologisk Institut kan vi hjælpe med at træffe den rette beslutning, om taget skal udskiftes eller renoveres. Vi har højt specialiseret måleudstyr og dedikerede fageksperter, der sikrer korrekt skadesudredning. Vores eksperter er uvildige og besidder kompetencer inden for alle områder fra det bevaringsværdige byggeri til komplekse erhvervsbyggeri, boligforeninger og private boliger.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Foretage en visuel gennemgang af tag og tagrum.
  • Foretage fugtmålinger og vurdere fugtindholdet i konstruktionsdele og indeklimaet.
  • Udføre destruktive undersøgelser, hvor skjulte bygningsdele blotlægges og undersøges.
  • Udtage prøver for nærmere undersøgelser i vores laboratorier.

En undersøgelse udført af Teknologisk Institut afsluttes med en rapport der i hovedoverskrifter indeholder kapitlerne: Besigtigelser og målinger, Vurdering samt Løsningsforslag og anbefalinger. En rapport fra Teknologisk Institut indeholder således alle undersøgelses-, måle- og prøvetagningsresultater, en årsagsvurdering og løsningsforslag.