Bygningsskader og tilstand - Termisk og visuel inspektion af bygninger med droner
Vælg side
På Teknologisk Institut anvender vi droneinspektioner som en integreret del af vores bygningsinspektioner, både hvis vi vurderer, at det giver en merværdi for inspektionen og som en selvstændig ydelse.
Droneinspektioner gør det nemmere og hurtigere at undersøge svært tilgængelige steder på bygninger og konstruktioner som fx tage og facader. Denne type inspektion kan let afsløre omfanget af visuelle skader og bidrage til den samlede omfangsbestemmelse af eventuelle skader, samt bidrage til viden om fremtidigt vedligehold, fx ved skadede tage, inddækninger, og/eller facader.
I forhold til bygningsskader og tilstandsvurderinger leverer vi en inspektion med en faglig korrekt vurdering og vi kombinerer traditionelle bygningsinspektioner med droneinspektioner for at sikre den mest nøjagtige vurdering og karakterisering af bygningen og eventuelle skader.
På Teknologisk Institut har vi omfattende viden om byggematerialer, både dem vi anvender i dag og dem vi har anvendt gennem flere århundreder i Danmark. Vi har desuden stor indsigt i dansk byggeteknik igennem tiderne.
Vi er førende inden for viden om byggematerialer og deres anvendelse, arbejder med alle materialekategorier og har eksperter og laboratorier, der understøtter vores arbejde med at give en præcis og retvisende vurdering af bygningens tilstand, eventuelle skader og årsager.
Med Teknologisk Institut får du en samlet pakke af specialister, der besigtiger og inspicerer dit byggeri og konstruktioner.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Visuel inspektion med droner, kombineret med vores faglige viden om materialer og skadesudvikling
- En hurtigere og mere omkostningseffektiv inspektion sammenlignet med traditionelle metoder
- Inspektion af tage, tagbeklædning, facader, murværk, altaner, broer og andre konstruktioner
- Ind- og udvendig termografering til vurdering af isolering, fugt og kuldebroer
- Inspektion af svært tilgængelige områder
- Visuel dokumentation kombineret med faglig vurdering af skaders betydning og behov for afhjælpning