Coating kan reducere belægningsproblemer i spildevandsprocesser

Claus  Bischoff

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 77.

Spildevandsanlæg

Coating kan reducere belægningsproblemer i spildevandsprocesser

En nyudviklet coating, som er udviklet af Teknologisk Institut, kan reducere udfordringen med aflejringer på spildevandsanlæg.

En nyudviklet coating kan reducere udfordringen med aflejringer af fosfatet struvit i spildevandsprocesser. Coatingen, som er udviklet af Teknologisk Institut, forøger effektiviteten i spildevandsanlægget, samtidig med at den forlænger produktionsudstyrets levetid og minimerer behovet for service. Sidst men ikke mindst kan coatingen være med til forløse det gødningspotentiale, som struviten også har.

Fosfatet struvit udgør et velkendt problem inden for industrielle vandrensningsprocesser, hvor struvit bliver udfældet som krystaller, der sætter sig som aflejringer. Det er et problem, fordi disse aflejringer blokerer rør, ventiler og pumper, hvilket nedsætter effektiviteten i vandtransporten i spildevandsanlægget. Samtidig kræver det et stort arbejde – og dermed store omkostninger – at fjerne struvit-aflejringerne.

– Går rørene i stykker, eller bliver de blokeret, skal de renses. Rensningsprocessen kan blive dyr, eftersom struviten sidder virkelig godt fast. Derfor skal der ret krasse metoder i brug for at få struviten af, fortæller Jens Røberg Frandsen, forretningsleder ved Industriel Materialeteknologi.

Ødelagt udstyr og kemi i spildevandet
I dag findes der flere metoder til at fjerne struvit-aflejringer, men de er ikke ideelle. Man kan fx bruge hammer og mejsel, men metoden er et hårdt fysisk krævende arbejde, som samtidig øger risikoen for at ødelægge udstyret. En anden metode er at fjerne struviten på kemisk vis. Denne metode er heller ikke uden risiko, for kommer der kemi i spildevandet, skal vandet renses endnu en gang, hvilket forlænger rensningsprocessen.

Da struviten består fosfor, ammonium og magnesium, kan man alternativt fjerne struviten ved at tage fosforen ud tidligt i processen, men ikke alle rensningsanlæg er gearet til at håndtere denne proces – og desuden har fosforen et uudnyttet potentiale.

– Fosfor er et næringsstof, og det vil vi rigtig gerne bruge – også den fosfor, der findes i struvit. Kan vi udfælde fosforen i processen, har vi et stort gødningspotentiale og dermed en uudnyttet ressource, lyder det fra Jens Røberg Frandsen.

Struvit

Foto: Afbrækket Struvit krystal.

Økonomiske og miljømæssige gevinster ved coating
Her kommer coating ind i billedet: Coating er en belægning, som kan anvendes på en række metaller, og teknologien minimerer mængden af struvit-dannelsen på procesudstyret – og det er en gevinst i flere henseender.

– Gevinsten er selvfølgelig, at du slipper for at skille dit udstyr ad, og du sparer mandetimer, da udstyret ikke skal rengøres. Og så sparer du kemi, fordi der skal mindre kemi i spildevandet. De steder, hvor du så ønsker en kontrolleret struvit-dannelse, kan du minimere den vedhæftning, der vil være i overfladen, fortæller Jens Røberg Frandsen.

Netop den kontrollerede struvit-dannelse ved en coating-belægning er en stor besparelse på sigt.

– I dag importerer vi stort set alt fosfor fra mineraler og bjergarter, og det er ikke en uudtømmelig kilde.
Man regner med, at der om 100 år ikke er mere let tilgængeligt fosfor i bjergarter. Derfor vil det blive dyrere at udvinde. Samtidig støder vi ind i et næringsproblem: At der simpelthen ikke er næring nok til landbrug og kødproduktion. Så ved at kunne genanvende den fosfor, vi alligevel har - og tilmed har problemer med - kan vi reducere importen af dyr fosfor udefra, slutter Jens Røberg Frandsen.

Yderligere information

Seniorkonsulent Claus Bischoff, Industriel Materialeteknologi, Teknologisk Institut, mobil 7220 1777, mail: clb@teknologisk.dk.