Cobot-pilot: Få afprøvet jeres idé før investering
Få robotløsningen og tilhørende business case med hjem: Vi tilbyder uvildig rådgivning og konkret konceptafprøvning med forskellige kollaborative robotteknologier - inden I investerer for mange penge og for meget tid.
Flere og flere virksomheder bliver i disse år draget af gevinsterne ved at implementere cobots - robotter, der kan arbejde side om side med mennesker. Gevinsterne tæller typisk hurtig implementering, pladsbesparelse i produktionen og at være fri for store, dyre sikkerhedsafskærmninger.
Der er dog stadig et stort uforløst potentiale i de kollaborative robotter, som venter på at blive indfriet.
Teknologisk Institut hjælper med at indføre kollaborative robotter
Vi kan udvikle og afprøve koncepter sammen med jer ved at tilbyde hands-on erfaring med forskellige kollaborative teknologier, inden I investerer i udstyr.
Vi faciliterer pilotprojekter, som giver sparring om implementering af kollaborative robotter med alt fra funktionalitet, programmering og sikkerhed til værktøjsdesign.
Med ydelsen 'cobot-pilot' tilbyder vi...
- Lån af en kollaborativ robot
- Lån af tilhørende udstyr såsom gribere, fødere og sikkerhedsudstyr
- Erfarne eksperter i implementering af kollaborative løsninger fra koncept, design og programmering til sikkerhed
- Opbygning af fysisk prototype i Cobot Lab eller mere afskærmede udviklingsrum
- 3D-print for hurtige prototyper af f.eks. skræddersyede griberfingre
- Netværk med alle førende teknologileverandører - udstyr, vi ikke har på hylderne, skaffer vi
- Udvikling og/eller evaluering af business case for den udviklede pilot
I et 'cobot-pilot'-forløb opnår du fordel igennem at...
- Vide hvad der findes på markedet for kollaborative teknologier
- Vide hvilke funktioner, de enkelte teknologier har og hvordan de udnyttes
- Vide hvilke produktionsmetoder og processer, der egner sig til kollaborativ drift
- Prøve simpel programmering af kollaborative teknologier
- Forstå risikovurdering af kollaborative løsninger
- Få hjælp med business casen for kollaborative løsninger
"Hvis vi skulle gøre det om igen, så ville vi bruge mere tid på at lave afklarende forprojekter, der skulle kunne vise os, hvad begrænsningerne er, inden vi ruller ud i fuld skala."
Flemming Møller Hansen, Global Head of Manufacturing Concepts, Kamstrup
Læs mere om Kamstrups erfaringer med indføring af cobots
Pris
50.000 kroner for et tredages standardforløb inkl. lån af udstyr.
Ved mere komplekse problemstillinger tilbydes skræddersyede forløb.
Kontakt sektionsleder Mads Mathiesen fra Teknologisk Institut på mmat@teknologisk.dk eller 72 20 11 83.
Hvem er du?
Du arbejder som tekniker, konstruktør eller har ansvar for at implementere nye teknologier, men mangler sparring og inspiration til at automatisere en eller flere af jeres manuelle processer.
Hvem er vi?
Teknologisk Institut er en af Europas førende vidensinstitutioner inden for robotteknologi og har arbejdet med kollaborative robotter i mere end 10 år.
I 2019 blev vores Cobot Lab indviet med det specifikke formål at øge udbredelsen af kollaborative robotter ved at give brugerne hands-on erfaring og sparring til udvikling af den optimale løsning.
Form og indhold
En cobot-pilot løber som udgangspunkt over tre dage.
Vi tilbyder også skræddersyede forløb afhængigt af projektets omfang - samt at indrette forløbet, så den kan udføres på distancen.
Dag 1 og 2 foregår i Teknologisk Instituts innovationshaller - evt. i et lukket udviklingsrum - og på dag 3 demonstrerer vi piloten hos kunden.
Dag 1: Gennemgang af case og koncept-brainstorming + opbygning af prototype af løsning
Dag 2: Funktionaliteter gennemarbejdes til en kørende prototype
Dag 3: Demonstration hos kunden og workshop med opsummeringer på læringen og hjælp til sidste skridt mod implementering
Efter de tre dage afrapporteres piloten med Teknologisk Instituts anbefalinger til den endelige løsning samt evaluering af business case baseret på faktiske priser fra leverandører.