COVID-19 har givet mere velfærdsteknologi

Corona-pandemien har betydet, at landets kommuner i højere grad har gjort brug af velfærdsteknologi, end de før har gjort. Det viser en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Videokonsultationer, så patienten ikke skal væk hjemmefra, og så medarbejderne ikke nødvendigvis skal ud til alle borgere. Digitale genoptræningsprogrammer, så man kan følge sin træning hjemme fra stuen. Eller sensorer i bleer og senge, så medarbejdere ved, hvornår patienter har våd ble, og hvornår patienten har risiko for at udvikle liggesår.

Det er blot nogle af de mange velfærdsteknologier, som er blevet brugt mere i landets kommuner siden corona-pandemien fik sit greb i Danmark.

En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi viser, at mere end 50 procent af kommunerne oplever, at der under corona er blevet taget ny velfærdsteknologi og hjælpemidler i brug.

- Når ny teknologi skal tages i brug, er det altid en hurdle at acceptere, at de første gange ikke går så godt – og alligevel fortsætte med at bruge teknologien i stedet for at vende tilbage til at gøre, som man gjorde før. Under corona var der ingen mulighed for at gå tilbage og gøre, som man gjorde før. Medarbejderne blev nødt til at forsøge igen og igen og igen – og det har resulteret i, at teknologien er blevet implementeret, særligt i forhold til videokonsultationer, fortæller forretningsleder ved Teknologisk Institut, Birgitte Østergård Sørensen.

Større accept af teknologien
Det er ikke kun mængden af velfærdsteknologi i kommunerne, der er vokset. Det er medarbejdernes accept af teknologien også.

Undersøgelsen viser nemlig, at der kun er 24 procent af kommunernes medarbejdere, der har manglende accept af teknologien. Tallet er dermed faldet siden 2019 og 2018, hvor der var tale om knap 39 procent og 33 procent.   

- Det mest interessante i årets undersøgelse er nok den øgede åbenhed over for teknologi på sundhedsområdet. At vi gennem corona-krisen har lært, at det faktisk kan betale sig at implementere borgernære løsninger i forhold til driften ude i kommunerne, og at den enkelte borger kan blive mere selvhjulpen undervejs i en pandemi. Det viser velfærdsteknologiens værd, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Velfærdsteknologiens potentiale bliver stadig ikke indfriet
Velfærdsteknologi er afgørende for at kunne fastholde det kommunale serviceniveau. Det viser den nye undersøgelse, som samtidig også peger på, at der er et stort, uudnyttet potentiale for velfærdsteknologien.

Ifølge undersøgelsen mener 61,4 procent af de adspurgte kommuner, at den praktiske brug af velfærdsteknologi er den største barriere, når det handler om at indfri potentialerne inden for velfærdsteknologi, 40 procent peger på økonomi som den største barriere, mens 24 procent peger på accept af teknologien hos medarbejderne som den største barriere.

- Velfærdsteknologien spiller stadig en væsentlig rolle for kommunernes bestræbelser på - med færre ressourcer og flere borgere - at kunne levere den samme velfærd. Særligt når det kommer til at aflaste og effektivisere arbejdsgange, er det vigtigt, at man udnytter mulighederne i teknologien, så der kan blive frigivet ressourcer i de respektive kommuner, som kan bruges på andet, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Men selvom de danske kommuner er nået langt med implementeringen af velfærdsteknologi over de seneste år – og især i 2020, så er det kun omkring 10 procent, der oplever, at potentialet for teknologien i høj grad er indfriet.

- Med afsæt i årets undersøgelse kan vi konstatere, at der fortsat er et stort uindfriet potentiale for velfærdsteknologien i de danske kommuner, og derfor er hele grundtanken med et stærkt og alsidigt nationalt netværk på området aktuelt som aldrig før. Særligt besvarelserne om velfærdsteknologi og hjælpemidler undervejs og efter COVID-19 vidner om, at vi kan og skal mere i forhold til borgernær teknologi på sundhedsområdet – og fortsat belyse best practice, når vi taler implementering i landets kommuner, fortæller netværksleder i CareNet og chefkonsulent for velfærdsteknologi i Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz.

- Den danske branche for hjælpemidler og velfærdsteknologi er bygget på en forpligtelse om at levere løsninger til gavn for mennesker og samfund. Med COVID-19 er dette aktuelt som aldrig før. Pandemien har understreget værdien af en bred vifte af forskellige velfærdsteknologier, der kan understøtte borgerne i at klare sig bedre selv uafhængig af fx skemalagt pleje. Med Coronaen som bagtæppe er det branchens opgave – sammen med kommunerne – at sikre, at vores udsatte borgere har de bedst mulige hjælpemidler og velfærdsteknologier i situationer, hvor plejepersonale og pårørende ikke kan være lige så tæt på, og som samtidig giver brugerne bedre oplevelse af tryghed og selvhjulpenhed, udtaler direktør i Danish.Care, Morten Rasmussen.

Om undersøgelsen

CareNet har i samarbejde med Danish.Care og Teknologisk Institut siden 2017 undersøgt danske kommuners anvendelse af velfærdsteknologi, og hvilke oplevelser og erfaringer brugen af velfærdsteknologi har givet de forskellige kommuner.

Undersøgelsen for 2020 er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 72 ud af landets 98 kommuner.

Yderligere oplysninger  
Forretningsleder Birgitte Østergård Sørensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1525, mail: bso@teknologisk.dk.

Netværksleder i CareNet og chefkonsulent for velfærdsteknologi i Danish.Care Anders Lyck Fogh-Schultz, mobil: 2299 3244, mail: alfs@danish.care.

Se hele undersøgelsen her