Dansk Deponerings Institut - Hvem kan bruge os?
Vælg side
Virksomheder og andre der ønsker at sikre sig
Kildekoderne til vigtige og dyre programmer er værdifulde. For mange virksomheder er det vigtigt at sikre, at man har fuld adgang til og styr over de vigtige IT-programmer, der kan ligge til grund for hele ens forretning. Sikkerhed spiller også en rolle for leverandøren eller udvikleren af software, idet det er altafgørende for samarbejdet, at kunden har tillid til, at man har taget alle forholdsregler.
Softwarekøbere
Hvis jeres virksomhed ikke sikrer kildekoderne til jeres vigtige programmer, kan I løbe ind i problemer. Selv de dygtigste systemleverandører kan gå konkurs og tage nøglen til jeres system med i faldet. Herefter kan det være slut med at rette fejl og videreudvikle på jeres IT-program.
Dansk Deponerings Institut kan sikre jer mod, at det går så galt. Ved indgåelse af en deponeringsaftale opbevarer vi nemlig kildekoderne til jeres software, så både I og jeres leverandør kan være trygge.
Udviklere af software og distributører af software
Det er et positivt signal, når I, som udviklere eller distributører af software, vil indgå i en deponeringsaftale med jeres kunder. Det er et signal om, at I tager jeres kunders sikkerhed alvorligt. Et signal om, at jeres kunder roligt kan lægge større udviklingsopgaver hos jer, også selv om I er en mindre virksomhed. Derfor tager mange udviklere af software en deponeringsaftale med allerede til det første salgsmøde med en ny kunde.