Danske robotspecialister udvikler teknologi til rydning af skjulte farer i Ukraine
Ueksploderede russiske granater og miner i Ukraine udgør en stor trussel på enorme landbrugsarealer. Flere danske aktører er gået sammen om at udvikle teknologi, der skal gøre oprydning hurtigere og mindre risikofyldt.
156.000 km2 landjord – hvad der svarer til over tre gange Danmarks areal – vurderes til at være sat ud af spil i Ukraine. Årsagen er flere millioner ueksploderede granater og miner, som ligger og lurer under overfladen.
Danske virksomheder og vidensorganisationer har i udviklingsprojektet DISARM nu derfor taget de første skridt mod en mere sikker og hurtigere lokalisering af ueksploderet ammunition (som i militærfagsprog også kaldes UXO'er).
Metoden? Mobile robotter og avancerede sensorer.
– Det er afgørende, at vi bringer ny teknologi i spil for at støtte Ukraine. Med projektet DISARM arbejder vi på at skabe sikre løsninger, der kan hjælpe med at rydde miner og granater hurtigere og mere sikkert, så jorden kan tages i brug igen. Det er et vigtigt skridt mod at genetablere normale forhold for ukrainerne, siger Mikkel Agerbæk, direktør ved Teknologisk Institut.
Robotter i farezonen fremfor mennesker
Rusland affyrer op imod 10.000 granater om dagen mod Ukraine, hvoraf mange ikke eksplorerer, når de rammer. Dertil kommer et ukendt antal miner, som dækker enorme landområder i landet.
Rydningen foregår i dag manuelt ved hjælp af håndholdte metaldetektorer, og det er tidskrævende.
Med estimater, der antyder, at det kan tage op til 70 år at rydde de berørte områder i Ukraine, og at der mangler trænet personale til at udføre den risikofyldte rydning, er behovet for innovative løsninger mere presserende end nogensinde.
– Hvis ukrainerne igen skal kunne dyrke deres jord og bevæge sig sikkert rundt, skal indsatsen med at rydde landet for disse eksplosive, skjulte farer styrkes. For at bidrage til det har vi udviklet et robotkoncept bestående af et multisensor-setup. Det kombinerer teknologier som georadarer og magnetometre for derigennem at øge sandsynligheden for at opdage UXO'er, før mennesker går ind i risikoområderne, siger Kristian Skaarup, Director for Defence and Space Robotics på Teknologisk Institut.
– De nuværende bombe- og minerydningsprocesser er omkostningstunge og ekstremt langsomme. Gennem brug af robotteknologi og kombinationen af avancerede sensorer forsøger vi at gøre oprydningen hurtigere, billigere og endnu mere sikker, siger V’yacheslav Shvaidak, medstifter og CEO i Dropla, som er en af partnerne i projektet.
– Det vigtige formål er at hjælpe ukrainerne med at kunne dyrke deres jord igen og bevæge sig sikkert. Alt, hvad vi kan gøre for at automatisere processen og reducere antallet af menneskelige bombe- og mineryddere, er et vigtigt bidrag, understreger Bo Bischoff fra Copenhagen Hazard Mapping, som også har bidraget med viden til projektet.
Teknologien udviklet i DISARM er stadig i de tidlige stadier, og der er et stykke vej endnu, før den kan implementeres i felten.
– Vi kan se, at den kombination af sensorer, vi indledningsvist har testet, virker. Vi arbejder nu på at finde finansiering til videreudvikling og felttestning af teknologierne. Det er en udfordrende opgave at løse, da ueksploderet ammunition kan ligge i forskellige dybder afhængig af jordtypen. Så der er stadig arbejde, der skal gøres for at forbedre pålideligheden og reducere falske positiver – så systemet ikke reagerer på enhver metalgenstand i jorden, siger Kristian Skaarup fra Teknologisk Institut.
Projektet, som gennem Odense Robotics er støttet med midler fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Dropla, Normark Defence, Capra Robotics, Hecto Drone og Teknologisk Institut.