Design of Experiments (DOE) – løft din virksomheds performance til nye højder
I dagens hurtigt skiftende marked bliver virksomheder nødt til at innovere og forbedre deres produkter og processer – men det er ikke altid indsatserne rammer plet. Med et DOE-forløb rustes din virksomhed til at træffe smartere, datadrevne beslutninger, der reducerer fejl, skærer omkostninger og øger effektiviteten af dine udviklings- og produktionsprocesser.
Kontinuerlig procesoptimering er en nødvendighed for enhver virksomhed, der vil være rentabel og konkurrencedygtig i et klima, hvor markedsvilkår, teknologi og forsyningssituationen konstant ændrer sig.
Lyder det genkendeligt? Så ved du også, at vejen i mål sjældent er ligetil. Barrierer som begrænsede ressourcer, komplekse systemer, manglende specialistviden eller krav om bæredygtighed kan virke overvældende. Hertil kommer interne barrierer som kultur og modstand mod forandring, hvor medarbejdere og ledere er usikre eller skeptiske overfor nye metoder, og fastholder gammeldags eller ineffektive processer af ren vane.
Med den rigtige optimeringstilgang kan du opnå betydelige fordele, herunder omkostningsreduktion, mindre spild, højere produktkvalitet, øget konkurrenceevne og forbedret bæredygtighed. Alt sammen succeskriterier, der bidrager til et stærkt omdømme, øget kundetiltrækning og nye forretningsmuligheder.
Boost din virksomheds potentiale
Teknologisk Institut tilbyder forløb, hvor din virksomhed får en systematisk og data-drevet metode i form af Design of Experiments (DOE), som kan give:
- Øget konkurrenceevne, da metoden understøtter kvalitet, effektivitet og innovation.
- Bedre beslutninger, baseret på objektive og kvantitative data frem for gæt og mavefornemmelser.
- Optimerede produkter og processer, da metoden identificerer de mest kritiske faktorer for kvalitet of ydeevne, og finder de optimale indstillinger for disse faktorer, hver for sig og i kombination.
- Færre fejl og lavere risici, da metoden hjælper med at finde og løse problemer, inden processer implementeres i større skala.
Design of Experiments, også kendt som statistisk forsøgsdesign, er en velafprøvet statistisk metode, som har været brugt siden 1935. Utallige virksomheder bruger den til systematisk planlægning og udførsel af procesoptimeringsforsøg.
DOE adskiller sig fra den gængse praksis, hvor man tester én faktor ad gangen, ved at variere flere faktorer samtidig og undersøge deres samspil på systematisk vis. Dette fører til mere pålidelige resultater og indsigt i, hvordan forskellige faktorer påvirker hinanden. Et implementeringsforløb med Teknologisk Institut gør det let for jeres specialister at sikre maksimal effektivitet og produktkvalitet i alle virksomhedens processer.
Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Teknologisk Institut om optimering af vores produkter og produktion. Udover projektforløbet har resulteret i en besparelse på 3 mio. kr. årligt, har vi opnået værdifuld viden til brug i den fremtidige produktudvikling.
– Michael Lindholdt, Senior Director, Faerch A/S
Hvorfor er Design of Experiments det rette for din virksomhed?
Mens der er mange metoder til procesoptimering, skiller Design of Experiments sig ud ved sin systematiske og pålidelige tilgang. Med DOE kan din virksomhed effektivt identificere de mest kritiske faktorer, optimere processer og sikre sig mod uønskede resultater.
Hos Teknologisk Institut gennemføres DOE-forløb af specialister med dyb forståelse for de statistiske metoder og analyseværktøjer, der er nødvendige for at skræddersy eksperimenter og analyser til din virksomheds unikke behov og udfordringer.
At vælge et DOE-forløb betyder, at din virksomhed ikke bare får et værktøj til at forbedre en enkelt proces, men en systematisk og datadrevet metode, der styrker virksomhedens overordnede præstationer og sikrer dens fortsatte konkurrenceevne.
Et DOE-forløb er relevant for virksomheder som:
- Vil spare tid og ressourcer på forsøgsplanlægning
- Ønsker en styrket position i markedet
- Er interesseret i mere bæredygtig drift
Sådan foregår et DOE-forløb
En DOE-proces tilpasses din virksomheds specifikke behov, mål og strategi – ligesom varigheden af forløbet afhænger af, hvor komplekse udfordringerne er. Dog består et typisk DOE-forløb altid af tre faser:
1. Defination af mål & planlægning:
I tæt samarbejde med din virksomhed identificerer vi jeres udfordringer og mål for optimering. Teknologisk Institut dykker ned i jeres udviklings- og produktionsprocesser for at se, hvor det største potentiale for forbedring findes. Derefter planlægges forløbet.
2. Uddannelse:
Med planlægningen på plads begynder opkvalificeringen af jeres medarbejdere, ledet af DOE-specialister fra Teknologisk Institut. Vi træner dine medarbejdere gennem praktiske workshops, hvor de lærer grundlæggende koncepter og software-værktøjer gennem en blanding af praktiske øvelser og undervisning.
3. Forankring:
Efter de indledende workshops hjælper vi med at implementere metoden i jeres hverdag. Vi deltager i projektopstart og planlægning af forsøg samt giver råd og vejledning, der sikrer succes, når metoden tages i brug de første gange. Denne fase varer typisk nogle måneder, hvor vi i med en række møder giver dine medarbejdere adgang til vores specialister og støtter dem i deres udvikling. Fokus er løbende på at forankre viden om metoden, så dine medarbejdere efter forløbet kan anvende metoder og værktøjer selvstændigt.
Kontakt os
Kontakt os og hør mere om, hvordan et DOE-forløb kan hjælpe din virksomhed med at opnå bedre produkter og processer, styrket konkurrenceevne og en databaseret tilgang til innovation og optimering.