Digitale forretningsmodeller
For de fleste virksomheder er digital transformation nødvendig for at bevare og styrke konkurrenceevnen og for at undgå pludselig disruption.
Udover at optimere processer i fx produktion, logistik og salg og at skabe nye produkter og services gør digital teknologi det også muligt at udvikle nye stærke digitale forretningsmodeller.
Er forretningsmodellen klar til den digitale fremtid?
Efterhånden som digital teknologi bliver mere og mere udbredt, handler digitalisering ikke længere kun om at bruge teknologien til at effektivisere og optimere, men også om at udvikle helt nye digitale forretningsmodeller, som skaber mere værdi med mindre indsats.
Mange virksomheder begynder at spørge sig selv, om deres forretningsmodel egentlig er egnet til at konkurrere i en stadig mere digital verden - men hvordan vurderer man dét? Og hvordan udvikler man nye digitale forretningsmodeller?
Nødvendigt, men svært at komme i gang med
Mange virksomheder ved ikke, hvor de skal starte, hvad de skal prioritere, eller hvordan de helt praktisk skal udvikle deres forretningsmodel til den digitale fremtid.
Vi kan hjælpe
Teknologisk Institut hjælper virksomheder i alle størrelser og på tværs af brancher med at:
- Forstå mulighederne i digitale forretningsmodeller
- Analysere virksomhedens eksisterende forretningsmodeller og potentialerne for udvikling
- Udvikle nye digitale forretningsmodeller og tilhørende services, produkter og processer
- Udarbejde en konkret handlingsplan for implementering af de nye digitale forretningsmodeller
På den måde får man sat sig de rigtige mål, bruger de rigtige midler og griber processen rigtigt an, så virksomheden høster alle gevinster og er rustet til den digitale fremtid.
Vil du vide mere?
Ønsker I at vide mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med digital transformation, så er I altid velkomne til at skrive eller ringe til os. Vi tilbyder også en specifik uddannelse i ledelse af digital transformation, som du kan læse mere om nedenfor.
Læs mere