
Digitalisering af sundhed, pleje og omsorg
Digitalisering af sundhed, pleje og omsorg er afgørende for at imødekomme presset på den offentlige sektor. Nye teknologier som kunstig intelligens (AI) kan optimere ressourcer, forbedre kvaliteten af pleje og omsorg og skabe målbare resultater. Teknologisk Institut arbejder med at implementere digitale løsninger, der inddrager brugere og medarbejdere gennem veldokumenterede metoder og effektive processer.
Den offentlige sektor i Danmark står over for en række udfordringer, herunder en aldrende befolkning, et stigende antal kronikere og flere borgere med komplekse sygdomsbilleder (multimorbiditet). Politikerne anerkender disse udfordringer og har vedtaget reformer, der skal fremme en markant digital transformation af sundheds- og omsorgssektoren. Grundtanken er, at nye digitale teknologier, som f.eks. kunstig intelligens, ikke kun kan optimere ressourcer, men også understøtte stratificering og udviklingen af mere individuelle sundhedsløsninger.
Digitale teknologier kan frigøre ressourcer
Digitale teknologier rummer et stort potentiale til at optimere og kvalitetsforbedre arbejdsprocesser, ikke kun ved at eliminere papirdrevne processer, men også ved at fjerne uhensigtsmæssige og uintelligente digitale arbejdsgange. Automatiseret monitorering og dataopsamling kan reducere den tid, sundhedspersonale bruger på rutineopgaver, og i stedet frigøre ressourcer til borgernær velfærd. Data fra sensorer og andre digitale løsninger kan samtidig muliggøre stratificering og målrettede indsatser, der styrker borgerens egenomsorg og sundhed.
Muligheder med data og digitale teknologier
Når borgerne og medarbejderne er i centrum for anvendelsen af digitale teknologier, effektiviseres eksisterende arbejdsgange, og borgerne inddrages mere aktivt i deres egen behandling. Ved at anvende kropsbårne teknologier og andre datadrevne løsninger kan borgeren bidrage til digital opsamling af egne data. Dette giver borgeren større indsigt i sin sundhedstilstand og letter processen med at videregive informationer. Med fokus på tidlig opsporing og forebyggelse kan teknologier som kunstig intelligens desuden understøtte en mere sammenhængende digital patientrejse.
Inddrag brugere og medarbejdere
Implementeringen af nye teknologiske løsninger kræver en omhyggelig tilgang til både proces og organisering. Mange oplever, at teknologiprojekter ikke kommer videre end pilotfasen. For at sikre succes arbejder vi med en brugerdrevet tilgang, hvor medarbejdere og slutbrugere inddrages tidligt i design- og udviklingsfaserne. Gennem iterative processer og løbende test sikrer vi, at løsningerne er relevante og intuitive. Denne tilgang mindsker risikoen for fejlinvesteringer og skaber ejerskab blandt brugerne.
Teknologisk Institut hjælper jer i gang med den digitale transformation
Vi kan hjælpe jer med at implementere arbejdskraftbesparende, effektive og intelligente processer, der er designet til at skabe værdi og frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet. Vores tilgang bygger på et velafprøvet metodegrundlag, som sikrer, at løsningerne er meningsfulde og implementerbare. Ved at starte med en grundig kortlægning af problemer og behov får vi identificeret det rette fokusområde. Gennem workshops og interviews med relevante interessenter skaber vi løsninger, der er tilpasset brugernes hverdag og organisatoriske rammer – altid med fokus på at skabe værdi og sikre teknologiernes forankring i praksis.
Kontakt Martin Grønbæk Jensen på 72201775, magj@teknologisk.dk eller via kontakformularen på siden for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe jer med at skabe værdi for jeres patienter, borgere og brugere gennem digital transformation i sundhed, pleje og omsorg.
Dem har vi hjulpet med at kortlægge, teste og implementere digitale løsninger, der kan frigøre ressourcer og skabe værdi i sundhedssektoren:
- Case: Monitorering af borgere og patienter i eget hjem - Udvikling af datadrevne løsninger til sundhedsmonitorering.
Læs om projektets resultater i den afsluttende rapport » - Case: Biosensor HRI - Implementering af intelligente sensorer i kommunal hjemmepleje