Dimensionering og test af husstandsbatterianlæg
Kendskab til årsvirkningsgrad for et batterianlæg er essentielt for at sikre optimal dimensionering og valg af anlæg. Teknologisk Institut tilbyder rådgivning mht. dimensionering af solceller, inverter og batterianlæg, så der ikke overinvesteres i f.eks. et for stort batterianlæg.
Derudover tilbyder vi også test af årsvirkningsgrad i vores batterilaboratorium for at give et objektivt grundlag at sammenligne flere batterianlæg ud fra.
Sammenligning af anlæg én til én
Valg af passende batterianlæg til f.eks. en række solcellepaneler kan kræve muligheden for at sammenligne flere anlæg én til én. .
Sammenligning af anlæg ved at bruge tal fra databladet er problematisk, da det ofte kun er muligt at aflæse max effektivitet, som typisk kun gælder for inverteren og ikke hele anlægget. Effektiviteten vil være lavere i dellast og selv i tomgang vil anlægget bruge energi på at forsyne styresystemet.
Angiver databladet en max effektivitet på 97 %, så er den oplevede effektivitet måske kun 80 % i virkeligheden.
Årsvirkningsgrad er væsentlig at kende
En beregnet årsvirkningsgrad baseret på måling tager netop højde for tab og effektivitet i dellast og er derfor væsentlig at kende inden valg af anlæg og dimensionering.
YDELSER:
- Test af årsvirkningsgrad for batterianlæg og rapport med resultater
- Rådgivning mht. dimensionering af solceller, inverter og batterianlæg
- Rådgivning om batterisikkerhed ved installation og placering
LÆS MERE: