Disability tech – teknologi, der øger tilgængeligheden

Martin Grønbæk Jensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 75.

disability tech teknologisk institut

Disability tech – teknologi, der øger tilgængeligheden

Ny teknologi kan forbedre hverdagen markant for mennesker med funktionsnedsættelser. På Teknologisk Institut hjælper vi med at udvikle og implementere løsninger, der skaber reel værdi for brugerne. Vi sikrer samtidig, at tilgængelighed og brugervenlighed er i centrum.

Det handler om meget mere end blot at udvikle avancerede teknologier – det handler om at forstå menneskers reelle behov og daglige udfordringer for at sikre, at teknologien gør en forskel i praksis.

Disability tech er i konstant udvikling, og på Teknologisk Institut arbejder vi med alt fra konceptudvikling og teknologisk kortlægning til implementering og drift af innovative løsninger, der øger både tilgængelighed og livskvalitet for brugerne.

Når teknologi mindsker hverdagens barrierer

I hverdagen møder mennesker med funktionsnedsættelser mange barrierer, som de fleste af os sjældent tænker over. Det kan være alt fra at navigere i offentlige rum med synsnedsættelse til at bruge digitale løsninger med nedsat motorik. Med den rette teknologiske tilgang kan mange af disse barrierer kortlægges og mindskes.

En succesfuld disability tech-løsning kræver, at vi forstår både udfordringerne og mulighederne til bunds – og omsætter disse indsigter til løsninger, der gør hverdagen lettere og mere inkluderende. Teknologisk Institut er en del af Disability Tech-alliancen for at give vores bidrag til den opgave.

Fra idé til implementering

På Teknologisk Institut understøtter vi hele processen fra idéudvikling til implementering af disability tech-løsninger gennem en struktureret proces med udgangspunkt i Design Thinking. 

Vi hjælper jer med at kortlægge udfordringer og afdække brugernes behov gennem workshops og analyser. Vi udvikler koncepter og design med fokus på tilgængelighed og brugervenlighed. Derudover foretager vi teknologikortlægninger og sikrer, at løsningerne fungerer i praksis gennem test og validering. 

Endelig understøtter vi implementering og organisatorisk forankring, så løsningerne skaber reel værdi og kan skaleres til fremtidige behov.

Teknologi møder mennesker

Vi tror på, at den bedste teknologi skabes i mødet mellem teknisk ekspertise og brugerforståelse. 

Derfor samarbejder vi tæt med brugere, fagprofessionelle og andre interessenter for at udvikle løsninger, der både er driftssikre og intuitive at anvende. Dette tværfaglige samarbejde sikrer, at løsningerne er holdbare, effektive og skaber reel værdi for både brugerne og organisationerne bag.

Vil du vide mere om, hvordan din organisation kan udvikle en digital løsning til en målgruppe med funktionsnedsættelse? Eller står din organisation over for udfordringer med at vælge den rette teknologi og partnere? 

Kontakt Martin Grønbæk Jensen72201775magj@teknologisk.dk eller via kontaktformularen her på siden for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe med at skabe fremtidens tilgængelighedsløsninger.

Dem har vi hjulpet med at finde frem til teknologier, der øger tilgængeligheden for personer med synlige eller usynlige handicap:

  • Case: Det Kongelige Biblioteks Nota-Service
    Kortlægning af AI-teknologier til tilgængeliggørelse hverdagstekster til blinde.
  • Case: Det Kongelige Biblioteks Nota-Service
    Kortlægning af mulige teknologier til automatisering af synstolkning af teaterforestillinger for blinde.