Dokumentation er nøglen til bæredygtigt byggeri
Dokumentation er nøglen, der skal nedbringe CO2-udledning fra byggematerialer og understøtte udviklingen af holdbare, sunde og bæredygtige materialer. Ny resultatkontrakt skal sikre kvalitet i byggeriet, et sundt indeklima, stoppe green washing og accelerere den grønne omstilling.
Bygge- og anlægsbranchens CO2-udledning skal ned. Et af midlerne er ifølge Teknologisk Institut at gøre byggematerialerne mere bæredygtige, og det er formålet med en ny resultatkontraktindsats, Bæredygtige Byggematerialer, som er støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Målet i projektet er at accelerere den grønne omstilling gennem dokumentation, udvikling og øget genanvendelse.
- Vores mål er at reducere CO2-udledningen med 50 procent og ressourceforbruget med 20 procent inden for ti år. Det skal ske gennem udvikling og dokumentation af bæredygtige byggematerialer, med fokus på kvalitet, holdbarhed og indeklima, siger Mette Glavind, direktør på Teknologisk Institut. Hun er tilfreds med, at der fremover stilles krav til branchens CO2-udledning i den nye nationale strategi for bæredygtigt byggeri.
At dokumentation er i fokus i projektet, er ingen tilfældighed. På Teknologisk Institut er netop det at kunne teste og dokumentere produkter en Instituttets kerneydelser.
- Dokumentation er ganske enkelt nøglen til den grønne omstilling i bygge- og anlægsbranchen. Vi er nødt til at kende indholdet i de produkter vi bygger med for at være sikre på, at vi bygger på den mest miljøvenlige måde. Med dokumentation kan vi også undgå vildledning, hvor produkter proklameres mere bæredygtige, end data kan understøtte, såkaldt Green Washing, og derfor er data og viden om vores produkter, vejen frem i den grønne omstilling, siger Kathrine Birkemark, centerchef på Teknologisk Institut, som til daglig arbejder med bæredygtighed i bygge- og anlægsbranchen.
Dokumentationen udfordrer branchen i dag
Hvis en bygherre i dag ønsker bæredygtige materialer i sit byggeri, er det ikke nødvendigvis en nem opgave at løse. Selvom der findes en række mærknings- og certificeringsordninger, som fx Indeklimamærket, DGNB, Svanemærket og EU-Blomsten, så kan det opleves som en jungle. Samtidig er der forskel på, hvad certificeringerne dækker over – nogle er produktspecifikke, mens andre er på bygningsniveau, nogle tager højde for miljøpåvirkning, mens andre ser på fx afgasning til indeklimaet.
- Hvis mani skal være helt sikre på en byggevares miljømæssige egenskaber, så skal man se efter en Environmental Product Declaration (EPD) – på dansk en miljøvaredeklaration. Hvis denne er udarbejdet på et produkt, vil man kunne se præcis, hvad produktet indeholder. Det er dog vigtigt at vide, at fordi et produkt har en EPD er det ikke et kvalitetsstempel, som siger noget om, hvor bæredygtigt et produkt er. EPD’en er blot er deklaration af indholdet i produktet. Derfor skal man selv være i stand til at forstå deklarationen og afgøre om produktet er bæredygtigt, forklarer Kathrine Birkemark.
Alligevel er EPD’er vejen frem, hvis man spørger Teknologisk Institut.
- Dokumentationen bag en EPD er en såkaldt LCA-analyse – altså en livscyklusanalyse. Og den er nødvendig for at klarlægge præcis, hvad produktet indeholder og hvordan det påvirker miljøet gennem hele produktets livscyklus. Derfor er udbredelsen af EPD’er nødvendig, hvis vi skal bygge mere bæredygtigt, siger Kathrine Birkemark.
På forkant med kommende krav
Projektet er skudt i gang primo 2021, og når det afsluttes med udgangen af 2024, er målet at bygge- og anlægsbranchen står med en række resultater, som understøtter branchen som styrkeposition for Danmark og øger virksomhedernes konkurrenceevne – også i et internationalt perspektiv.
- Det er essentielt, at den danske byggebranche udvikler sig i en mere bæredygtig retning. Vi ved, at størstedelen af CO2-udledningen i et byggeri stammer fra produktionen af byggematerialerne og med projektet, vil vi give virksomhederne mulighed for at levere løsninger, der kan leve op til de kommende krav i den nye politiske aftale. Og kravene er lige om hjørnet. I den nye aftale strammes kravene til nybyggeri over 1000 m2 allerede fra 2023, og i 2025 vil de gælde for alt nybyggeri – og i øvrigt bliver kravene strammet løbende frem mod 2030. Med både den nye strategi for bæredygtigt byggeri, den frivillige bæredygtighedsklasse samt regeringens ønske om 70 procent CO2-reduktion inden 2030, så er der ingen vej udenom, siger Katrine Hauge Smith, som er projektleder på resultatkontrakten.
Nye teknologier og værktøjer til branchen
Katrine Hauge Smith ser frem til at kunne præsentere både nye teknologier til at producere mere bæredygtige byggematerialer, samt værktøjer til at sikre den nødvendige dokumentation, så byggebranchen kan skabe en bæredygtig forretning uden at gå på kompromis med kvalitet, holdbarhed, produktivitet, miljø og indeklima.
- Noget af det vi vil arbejde med i projektet, er at opbygge såkaldte TDU- faciliteter. Det står for test-, demonstration- og udvikling – og med de faciliteter vil vi kunne understøtte branchens udvikling og dokumentation af bæredygtige byggematerialer, som en slags one-stop-shop. Vi vil desuden kunne udføre fuldskala demonstration af bæredygtige byggematerialer, og så vil vi udvikle metoder til kvalificering og kvantificering af bæredygtigt ressourceflow i byggeriet og ikke mindst dokumentationsmetoder for bæredygtighed, slutter Katrine Hauge Smith.
Læs mere om Resultatkontraktprojektet ”Bæredygtige Byggematerialer” på BedreInnovation.dk.
Yderligere oplysninger
Kontakt centerchef Peter Aufeldt, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2355, mail: pauf@teknologisk.dk.