
Effektiv tørring af flasker ved avanceret ultralydsteknologi
Hos Plast og Emballage har vi udviklet og patenteret (Internationalt ansøgningsnummer PCT/EP2024/085972) en innovativ teknologi til tørring af emballagebeholdere med snævre åbninger, såsom flasker, dåser, krukker og rør. Teknologien kan anvendes til tørring af beholdere fremstillet af en bred vifte af materialer, herunder glas, plast, papirfiber og aluminium.
Denne innovative løsning imødekommer emballageindustriens stigende krav om hurtigere, mere energi-effektive og bæredygtige produktionsprocesser, samtidig med at den sikrer høj kvalitet og ensartethed i de færdigtørrede beholdere. Teknologien kan bruges som en selvstændig løsning til tørring, men dens effektivitet øges markant, når den kombineres med termiske tørringsmetoder som konvektiv opvarmning, infrarød opvarmning eller mikrobølgeopvarmning. Ved at supplere disse traditionelle metoder reduceres tørretiden yderligere, hvilket både øger energieffektiviteten og optimerer produktionsflowet.
Teknologiens funktion og fordele
Kernen i teknologien er en specialdesignet pneumatisk ultralydsgenerator kombineret med en akustisk bølgeleder. Generatoren producerer kraftige ultralydsbølger ved en frekvens af ca. 30 kHz, som ledes ind i beholderen gennem bølgelederen og opretholder et lydtryksniveau på op til 160 dB inde i den. Processen skaber en kombination af akustisk turbulens og en Venturi-effekt, der effektivt suger fugt ud fra objekternes indre og erstatter den med tør luft (Figur 1).
Når teknologien anvendes sammen med termiske tørringsmetoder, forbedrer ultralyden transporten af fugt væk fra beholderens vægge og ind i luftstrømmen, hvilket accelererer fordampningen og forbedrer tørringens ensartethed.
De vigtigste fordele ved teknologien inkluderer:
• Hurtigere tørring: Betydelig reduktion af tørretiden med mindst fire gange, især når teknologien anvendes i kombination med termiske processer som konvektiv opvarmning, infrarød opvarmning eller mikrobølge- opvarmning.
• Lavere energiforbrug: Teknologien optimerer eksisterende tørringsmetoder og gør dem mere energi- effektive.
• Ensartet tørring: Reduceret risiko for ujævne resultater, selv ved komplekse vægformer.
• Materialevenlig proces: Skånsom tørring af både papir fiber, plast, glas og aluminium uden risiko for deformation eller skader.
Anvendelsesmuligheder i forskellige industrier
Denne teknologi er særligt velegnet til emballageproducenter samt virksomheder inden for fødevare-, farmaceutisk-, kemisk- og andre industrier, der drager fordel af hurtig og effektiv tørring af flaske og andre beholdere med snævre åbninger. Eksempler på anvendelsesmuligheder omfatter:
• Papirfiberflaske: Teknologien er ideel til vådstøbte fiberprodukter, der kræver hurtig tørring for at opretholde deres form og styrke. Den er også velegnet til tørring af indvendige coatings, som forbedrer papiremballagens barriereegenskaber (Figur 2 og 3).
• Plastbeholdere: Hurtig og sikker tørring uden risiko for deformation og termiske skade af plastmaterialet.
• Glasbeholdere: Effektiv fjernelse af fugt uden at påvirke de mekaniske egenskaber i glasset.
• Aluminiumsdåser: Perfekt til tørring af flydende antikorrosive belægninger på de indvendige vægge af aluminiumsdåser til læskedrikke og øl.
Figur 2. Tørringsprocessens dynamik for en vandbaseret Figur 3. Indersiden af en fiberflaske belagt med
barrierecoating på de indvendige vægge af en fiberflaske en vandbaseret barrierecoating efter tørring ved
i en konvektionsovn ved 90 °C sammenligneligt med brug hjælp af den patenterede ultralydsteknologi.
f patenteret ultralydsteknologi ved stuetemperatur.
Tidskonstanterne for tørringsprocesserne er henholdsvis
10,5 minut og 2,5 minut, hvilket tydeligt viser, at
ltralydsteknologien er i stand til at tørre denne coating
mindst fire gange hurtigere.
Energieffektivitet og bæredygtighed
En af de største fordele ved denne teknologi er dens lave energiforbrug. Når den anvendes sammen med termiske tørringsmetoder, kan emballageproducenter opnå endnu større energibesparelser og kortere tørretider. Dette reducerer ikke kun driftsomkostningerne, men gør også produktionsprocessen mere miljøvenlig.
Desuden minimerer teknologien risikoen for produktionsflaskehalse, hvilket giver større fleksibilitet og effektivitet i produktionen. For virksomheder, der producerer, vasker, desinficerer eller fylder flasker og dåser med fødevarer, lægemidler eller kemikalier, betyder dette også kortere nedetid og højere produktivitet.
Samarbejde og tilpasning til produktionslinjer
Hos Plast og Emballage er vi dedikerede til at hjælpe emballageproducenter og virksomheder inden for fødevare-, farmaceutisk- og kemisk industri med at implementere denne patenterede teknologi. Vi tilbyder rådgivning og tilpasning, så løsningen kan integreres direkte i eksisterende produktionslinjer. Vores mål er at optimere produktionen ved at reducere energiforbruget og procestiden, samtidig med, at vi sikrer høj ensartethed og kvalitet i emballage.