Emballagens klimaaftryk, når varen afsættes udenfor Danmark
Introduktion
Emballagens miljøaftryk omfatter såvel den direkte CO2-belastning i emballagens livscyklus som alle direkte eller indirekte miljøpåvirkninger ved emballagens fremstilling, brug og bortskaffelse. Og så skal vi heller ikke ignorere, at der sker et spild til naturen og fx havmiljøet.
I Danmark og Europa er vi vant til et velkontrolleret affaldssystem og nu nationale krav til indsamlingsordninger. Vi har EU’s affaldsdirektiver 94/62/EF og 2008/98/EF, der fastsætter krav og rammer for et udvidet producentansvar for emballage (EPR) og engangsplastdirektivet DIREKTIV (EU) 2019/904; alt sammen for at sikre genanvendelse af emballagen og forhindre spild til naturen. Det er ikke kun krav og rammer, der udvikles – også implementering i form af kollek-tivordninger for EPR er på trapperne og på standard og certificeringssiden er der nedsat en lang række arbejdsgrupper, hvor nye standarder udvikles og ældre revideres.
Det korte og lange er, at vi stort set ved, hvad der sker med emballageaffald i Danmark og Europa. Selvom vi er langt fra genanvendelsekravet for plastemballage på 55 % i 2030, så går udviklingen i den retning og balancen mellem, hvor meget, der genanvendes, deponeres, forbrændes og mistes, ændrer sig hele tiden.
Hvad så med eksportmarkeder udenfor Europa? Her er der selvfølgelig også mange markeder, hvor affaldssystemet er velfungerende, men fælles er det, at det er vanskeligere at skaffe data. I USA, er systemerne typisk organiseret på county-niveau og derfor meget forskellige - og de kan selvfølgelig være fremragende eller det modsatte.
I denne lille artikel fortæller vi, hvordan fx overordnede klimabelastninger kan beregnes, men vi erkender også ydmygt, at det kræver en stor indsats at fremskaffe mere specifikke data. Vi håber, artiklen kan inspirere læserne til at forfølge kilderne og gerne give kommentarer tilbage til os.
Vi kommer tilbage til yderligere miljøaftryk i en senere artikel.
Klimaberegninger
Emballageaffald i et velfungerende affaldssystem har tre væsentlige end-of-life muligheder, der behandles i denne artikel, nemlig genanvendelse, deponi og forbrænding.
Genbrug er selvfølgelig også en mulighed. I Danmark er det typisk glasflasker, der vaskes og genfyldes, men genbrugsflaskers andel af den samlede emballage for øl og læskedrikke er fx faldet fra 50 % til 10 % i perioden 2009 til 2021 [kilde Bryggeriforeningen]. Andelen af registrerede produkter i Dansk Retursystem er i øvrigt tredoblet i denne periode. Enkelte plastemballageprodukter, som palletanke, renoveres og genbruges. Forholdet mellem genbrug og genanvendelse af flasker er nogenlunde det samme for EU som helhed. Vi ser derfor bort fra genbrug i denne analyse.
Genanvendelsesprocenten beregnes fra mængden af emballagematerialer, der efter sortering m.m. bringes ind i en genanvendelsesproces. Som virksomhed kan man typisk kun registrere mængden af den emballage virksomheden sender på markedet, og ikke hvor meget der siden indsamles som affald og sendes til genanvendelse. Data for genanvendelsesprocenten har været beregnet både på baggrund af affaldsdata og markedsdata. Vores råd her er at se bort fra forskelle i opgørelsesmetoder undtagen, hvis en specifik analyse af emballagens livscyklus kan gennemføres – som fx for PET-flasker. Nye regler fastlagt i Kommisionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/665 af 17. april 2019 beregner genanvendelsesprocenten fra vægten af emballage, der kommer ind i genbrugsoperationer versus vægten af emballage, der er markedsført – pr. polymer og med hensyntagen til gentagne genanvendelsescykler. Tilsvarende usikkerheder gælder for de andele af affaldet, der sendes til deponi og forbrænding.
Vi arbejder ud fra tilgængelige data for genanvendelsesprocenter for materialegrupper, fx LDPE eller PET, samt fra forholdet mellem plastaffald, der er deponeret eller forbrændt i forskellige regioner.
Tabel 1 angiver dette sidste forhold for tre regioner: EU, USA og Sydamerika (SA), hvor fx deponi i Sydamerika omfatter 25 % dumpning på åbne lossepladser eller områder.
I tabel 2 er genanvend-elsesprocenter for de tre markeder anført for nogle plasttyper. Det er bemærk-elsesværdigt, at selv helt aktuelle kilder som Eunomia og Zero Waste Europes 2022 rapport ”How Circular is PET?” opererer med praktisk ingen genanvend-else andet end flaske-PET.
I tabel 3 er angivet klima-aftryk ved henholdsvis fremstilling, deponi, forbrænding og genanvend-else af forskellige poly-merer. Kilden her er bæredygtig bundlinjes måleværktøj [Gate 21]. Der er tale om gennemsnitlige og estimerede værdier for klimabelastningen ved genanvendelse. Produktion, genanvendelsesprocesserne og sorteringsprocesserne udvikler sig også løbene i takt med at kapaciteten af genanvendelsesanlæg øges og omfatter såvel mekanisk, kemisk og fysisk genanvendelse.
I tabel 3 er der et misforhold mellem klimabelastningen ved deponi og andre bortskaffelsesmetoder. Før eller siden vil også deponi af plast føre til CO2-udledninger af en størrelsesorden som udledninger ved forbrænding. Ved at bruge ovenstående data ses altså et øjebliksbillede ved produktion og bortskaffelse. Langtidseffekter og brugsfase er ikke behandlet. For emballage udgør emissioner ved processering typisk ca. 10 % af fremstillingsbidraget.
Den samlede klima-belastning ved bort-skaffelse på det enkelte marked under hensyntagen til, at emballagen bort-skaffes efter en gennemsnitsbetragtning, kan beregnes fra genanvendelsesprocenten i tabel 2 og forholdstallet mellem deponi og forbrænding i tabel 1.
Den markedsførende virksomhed kan ofte tilskrives en kredit for fortrængt materialeproduktion, hvis emballagematerialerne genanvendes til nye råvarer. Bæredygtig bundlinjes måleværktøj opererer med en kredit på 80 % af klimabelastningen ved fremstilling. Der krediteres også ca. 85 % af udledninger ved forbrænding for undgået elproduktion ved forbrænding.
Som eksempel tages en HDPE-beholder (hård plast) der sælges på de tre markeder. Pr. kg af emballagen fås følgende klimabelastninger i kg CO2-ækv. - tabel 4.
Selvom USA og SA er sammenlignelige snyder de øjeblikkelige klimabelastninger, som omtalt ovenfor på langt sigt, fordi affaldet alene deponeres i SA endog i åbne og kystnære lossepladser.
Online nyhedsmagasin
Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her