Emissionsmålinger i forbindelse med virksomheder
Vores laboratorier kan foretage emissionsmålinger og luftanalyser for virksomheder til indrapportering hos myndighederne.
Har du behov for at få foretaget en uvildig akkrediteret emissionsmåling, samt en spredningsberegning i det eksterne miljø, vil vi gerne hjælpe dig.
Vores laboratorier er state-of-the-art og ligeledes vores emissionslaboratorium, som vi tager med ud i felten, når vi foretager akkrediterede emissionsmålinger for virksomheder.
Du får efter endte målinger og analyser tilsendt en samlet akkrediteret prøvningsrapport.
Herudover kan vi beregne koncentrationer ved skel og nabobebyggelser ved brug af OML (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller).
Kontaktpersoner er:
- Merete Lyngbye, tlf. 7220 1382, mail: mlyn@teknologisk.dk
- Kristina Dobroslava Sørensen, tlf. 7220 1177, mail: kds@teknologisk.dk
Akkreditering
Vores laboratorier er ISO 17025:2017 akkrediteret under den danske akkrediteringsmyndighed DANAK, der er organiseret under ILAC (the International Laboratory Accreditation Cooperation) til at gennemføre tests efter internationalt anerkendte akkrediteringsstandarder.
Udtagning af luftprøver til lugtanalyse foretages akkrediteret efter DS/EN 13725:2022.
Udtagning af partikulær forurening foretages akkrediteret efter følgende standarder:
- Isokinetisk opsamling af partikler (MEL-02).
- Bestemmelse af volumenstrøm (MEL-25, ISO 15259).
- Beregning af emission ud fra de to ovennævnte punkter (DS13284-1 og MEL-22)
Ydelser
Vores eksperter og specialister har opbygget en omfattende ekspertise indenfor teknologier, standarder, markedsvilkår og potentialer indenfor dokumentation af forureningsfrigivelse, forureningsindfangning og forureningsbegrænsning.
Vi tilbyder rådgivning og forskellige test inklusiv:
- Akkrediteret test af forureningsemission – jævnfør ovenstående afsnit
- Laboratorietest af indfangning af forurening til procesudsug
- Rådgivning til udvikling og implementering af nye teknologier
- CFD beregninger (Optimering af ventilationsforhold i forbindelse med forurenende processer)
- OML beregninger (Beregning af forureningsudledningens koncentration hos naboer og i skel)
- Optimering af energiforbrug
- Samarbejdspartner i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter
- Test af prototyper til indfangning af forurening og reduktion heraf
- Kamerainspektion inde i skorstene og ventilationskanaler
- Inspektion med drone
- Uddannet personel til betjening af lifte og arbejde i højden