Energirenovering - Hygrotermiske beregninger
Vælg side
Hygrotermiske beregninger, dvs. beregningerne af temperatur-og fugtforhold forskellige steder i en konstruktion, kan hjælpe med at forudsige, afklare eller eftervise holdbarheden og robustheden af planlagte og anvendte efterisoleringsløsninger samt i designfasen.
Samtidig kan beregningerne også bruges til at sikre forebyggelse af fugt-og skimmelrelaterede problemer, fx ved forkert materialevalg eller udførelse.
Yderligere kan beregningerne bruges i forbindelse med skadesudredning og afklaring af fugtskader, opstået efter renovering.
Alt efter behovet for detaljeringsgrad af beregninger og problemstilling, kan der benyttes forskellige metoder og simuleringsprogrammer. Teknologisk Institut har eksperter med kompetence indenfor en bred vifte af simuleringsprogrammer til hygrotermiske beregninger, såsom fx WUFI Pro, WUFI 2D, BSim, VEB Fugtberegner, Heat 2 og Heat 3. Vi hjælper gerne med at afklare, hvilken der er den mest hensynsmæssige metode i forhold til netop jeres behov.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
- Fugtteknisk risikovurdering under planlægning, projektering og udførelse af renovering og nybyg ved brug af hygrotermiske beregninger
- Rådgivning om materialevalg og konstruktionsopbygning
- Evaluering af forskellige tiltag eller kombinationer af dem, såsom indvendig efterisolering, efterisolering af kældre, udvendig efterisolering med nye konstruktionsprincipper
- Undersøgelse af fugttekniske konsekvenser ved ændring af materialevalg eller konstruktionsprincipper
- Rådgivning ved ændret brug af bygning, eller i bygninger med en høj fugtbelastning
- Vurdering af risiko for skimmelsvampevækst i konstruktionen
- Skadesafklaring ved opstået fugtskader opstået efter renovering
- Udredning af skadesårsager: som supplement til en bygningsundersøgelse, eller for at undgå destruktive undersøgelser
Læs mere