EU's emballagereguleringer er ikke bare bureaukratisk pynt, men et vigtigt værktøj for en bæredygtig fremtid

Lars  Germann

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 00.

Billedet viser bunker af plast, der er bundet i store baller til genanvendelse. Billedet er arkivfoto fra Colourbox

EU's emballagereguleringer er ikke bare bureaukratisk pynt, men et vigtigt værktøj for en bæredygtig fremtid

Leder i magasinet Medlemsinformation, maj 2024

I takt med at klimakrisen intensiveres, må vi erkende, at vores nuværende forbrug og produktionsmønstre for plast ikke er bæredygtige. Problemstillingen med genanvendelse af plast er ikke ny – faktisk går erkendelsen 50 år tilbage. Der er megen snak, men de afgørende skridt fremad har vi stadig til gode at se. 

Og hvorfor så det? I vores optik er konklusionen klar: der er stadig betydelige mangler i forhold til virksom-hedernes, forbrugernes og samfundets økonomiske incitament og gode vilje til øget bæredygtighed.  

De nye reguleringer
I et forsøg på at vende denne trend har EU indført en række forordninger og direktiver, der sigter til at fremme bæredygtighed og ansvarlighed i industrien. Selvom visse dele af disse reguleringer kan synes besværlige eller måske endda unødvendige, er kernen af dem helt essentiel. For vi bliver nødt til at tage handling. 

Emballageforordningen1 og Ecodesign for bæredygtige produkter (ESPR)2 er designet til at reducere spild og øge produkters og emballages bæredygtighed. Ved at kræve at produkter designes med både energieffektivitet og genanvendelighed for øje, adresserer EU direkte de miljømæssige omkostninger, der er forbundet med produktion og forbrug. Dette er især vigtigt, da emballage udgør en betydelig del af affaldsstrømmen i Europa. Forordningerne er langt henad vejen positive, men de indeholder også mange løse ender og skal udmøntes gennem yderligere lovgivning. Med andre ord ser vi kun en umiddelbar effekt, hvis virksomhederne samler de løse ender op og proaktivt accelererer udviklingen.

Fra 2025 indføres udvidet producentansvar på alt emballage i Danmark. Det betyder, at virksomheder, der bruger emballage til at fylde egne produkter i, selv skal organisere og betale for indsamling og genanvendelse af deres emballageaffald.

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). CSRD er overvældende i omfang, men et kraftfuldt værktøj der kræver, at virksomheder rapporterer om deres bæredygtig-hedspraksisser. Dette øger ikke kun transparensen, men tvinger også virksomhederne til at tage ansvar for deres miljømæssige fodaftryk. Ved at anvende ESRS sikres det, at rapporteringen er både omfattende og sammenlignelig på tværs af landegrænser.

Forordning (EF) nr. 1935/2004 og (EF) nr. 10/2011, samt Kommissionens forordning (EU) 2022/1616, fokuserer på sikkerheden ved materialer, der kommer i kontakt med fødevarer, herunder genanvendt plast. Disse regler er afgørende for forbrugersikkerheden og spiller en vigtig rolle i at sikre, at genanvendte materialer ikke kun er bæredygtige, men også sikre til forbrug.

Værktøjet skal bruges 
Plast fylder meget, både i affaldsspandene, i offentligheden og i forordningerne. Det er der gode grunde til. Globalt produceres der ca. 400 mio. tons plast om året, og mængden er stigende. 85 % af de fossile råvarer, som den petrokemiske industri bruger, går til fremstilling af polymerer. Med den forventede stigning i efter-spørgslen på disse materialer, er det afgørende, at vi finder bæredygtige alternativer og genanvendelses-metoder for at reducere afhængigheden af fossile ressourcer.

Det har aldrig været vigtigere at accelerere overgangen til et cirkulært økonomisk system, hvad DTI-rapporten og Circularity Gap Report også understreger. Ved at omdanne vores økonomi til en mere cirkulær model, hvor ressourcerne bevares, genbruges og genanvendes, kan vi mindske vores afhængighed af nye, uforarbejdede materialer og dermed reducere udvindingen af fossile ressourcer. Til det formål er EU-initiativerne både relevante og tidssvarende.

Transformationen kræver dog en omfattende indsats, der omfatter alt fra produktudvikling, produktions-processer og værdikædesamarbejder til forbrugernes vaner og affaldshåndtering. Og vi har travlt, så det skal gå hurtigt. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at EU’s regu-leringer ikke kun er bureaukratiske besværligheder i form af lovmæssige krav; de er værktøjer, der kan guide virksomheder og forbrugere mod mere bæredygtige valg.

I sidste ende er det vores fælles ansvar at støtte og overholde disse reguleringer. Vores fremtid afhænger af det.


1) Forslag til forordning om emballage og emballageaffald med bilag
2) Proposal for a Regulation on Ecodesign for Sustainable Products
 

Arkivfoto: COLOURBOX

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her