Fem grunde til at overveje cobots i din produktion

Søren Peter Johansen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 28 59.

Universal Robot kollaborativ robot

Fem grunde til at overveje cobots i din produktion

”Cobots” er en sammentrækning af de engelske ord ”collaborative” (samarbejdende) samt ”robots”, og dækker over en arbejdssituation, hvor robotter arbejder tæt sammen med mennesker.

Markedet for kollaborative robotter i bilindustrien ventes at stige med 43 procent årligt de næste fem år, så robotternes potentiale og anvendelsesmuligheder er langt fra indfriet.

Teknologisk Institut udvikler og tester mange forskellige kollaborative robotløsninger, og har en lang række erfaringer med implementering af nye robotteknologier.

Herunder giver robotekspert og faglig leder Søren Peter Johansen fra Teknologisk Institut fem gode grunde til, hvorfor kollaborative robotter er og bliver eftertragtede i fremtiden.

1. Pris

Vælger man kun at automatisere for eksempel de mest simple 80 procent af en produktionsproces, vil løsningen typisk kunne realiseres markant billigere end en fuldautomatisk løsning. Man kan så overlade de resterende 20 procent - og teknologisk set vanskeligste - delprocesser til en operatør.

Det vil sige, at man udvikler en robot, der for eksempel kun sørger for det beskidte arbejde med tunge løft eller mange ensformige gentagelser, og har en medarbejder til de arbejdsopgaver, der kræver lidt mere snilde og afveksling.

2. Sikkerhed

Ved deling af processer mellem robot og operatør kommer operatørerne ofte tæt på eller i berøring med robotterne. Derfor skal sikkerheden omkring robotten være i orden, og sikkerhedskravene til kollaborative robotter er også langt skrappere end til lukkede robotceller.

3. Fleksibilitet

De kollaborative robotter - modsat store robotceller, der enten er tunge eller boltet fast i gulvet - kan typisk flyttes rundt i produktionen og evt. omstilles til mere end én produktionsproces.

Virksomheder, der ikke masseproducerer et produkt, men producerer mange produktvariationer og forskellige produkter (High Mix/Low Volume), kan med fordel bruge kollaborative robotter på grund af muligheden for hurtig omstilling.

4. Brugervenlighed

Fordi kollaborative robotter udmærker sig ved at være fleksible, er de ofte også langt mere brugervenlige end deres andre robotkollegaer. Det skal være nemt for almindelige produktionsmedarbejdere at styre og omstille robotten.

5. Bedre medarbejdere

Kollaborative robotter kan varetage arbejdsopgaver, der er hårde og slidsomme på de menneskelige medarbejdere, og gør medarbejderne i stand til at producere hurtigere, mere sikkert og effektivt.

Virksomheder med kollaborative robotter kan i højere grad producere produkter til en pris, der kan konkurrere med produkter produceret i lande med billigere arbejdskraft.

Virksomhederne kan samtidig drage fordel af medarbejdere, der får frigjort en del kapacitet, som i stedet kan anvendes til at udtænke nye, kreative produktionsmetoder og procesoptimeringer.
 

Kom videre eller i gang med kollaborative robotter

Skal du have hjælp til at komme videre eller i gang med cobots? Teknologisk Institut tilbyder uvildig sparring og hands-on erfaring med forskellige kollaborative robotteknologier - inden I investerer for mange penge og for meget tid. Læs mere om vores cobot-pilot-ydelse her.

Ønsker du at vide mere om kurser om cobots, så kontakt seniorprojektleder Steen Harder Ulrichsen eller kig nærmere selv:


Herunder kan du se et eksempel på en kollaborativ robot udviklet i samarbejde med Danfoss Drives i det europæiske robotinitiativ ROBOTT-NET