Filtrering i pilotskala
Membranfiltrering er en metode, der bruges til oprensning eller koncentration af en væske og er en typisk proces efter en fermentering.
Filtreringsprocessen foregår ved hjælp af en teknik, der hedder cross flow filtrering, hvor væsken der skal separeres flyder igennem en membran i et loop, hvor der skabes et et tryk. Dette tryk presser så molekyler, der er mindre end den givne porestørrelse, igennem membranvæggen.
Vores pilot membran filtreringsanlæg
Vores membran filtreringsanlæg (MM C7 system) er en nem anvendelig pilotmembranenhed for mikrofiltration og ultrafiltrationsopgaver. Det kan teste forskellige applikationer såsom fraktionering, oprensning og koncentrering af molekyler, og kan udstyres med forskellige typer af moduler til testapplikationer.
Specifikationer:
Tilsigtet anvendelse | Flydende fødevareprodukter og vandige opløsninger |
CIP-tankvolumen | 35 l |
Arbejdstryk | ~0.5 - 5bar |
Arbejdstemperatur | 5 - 80 °C (begrænsninger på grund af membran mulig, opvarmning/afkøling af vand er påkrævet) |
Strømningshastighed for fødepumpe | Batch drift: ~1 - 4 m3/h @ 5bar |
Strømningshastighed for cirkulationspumpe | Op til 40 m3/h @ 2 bar |
Hvad kan Teknologisk institut hjælpe dig med?
Filtreringsanlægget er en del af Teknologisk Instituts Biosolutions Technology Center, hvor vi tilbyder laboratorie- og pilottest indenfor bioraffinering og biofermentering. Vores udstyr her indgår ofte som delproces i udviklingen af innovative produkter – enten i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter eller i direkte samarbejder med virksomheder.
Det er også muligt at få udført en enkelt filtreringstest af en specifik biomasse, ligesom vi også udfører lejeproduktion over længere perioder.
Tilbud og priser
- Ved interesse kan du kontakte centerchef Anne Christine Hastrup.