Forebyggelse af fødevaresvindel
Risikoen for fødevaresvindel er en udfordring for fødevarevirksomheder i dag. Det bedste værktøj at imødegå svindel er at gennemføre en sårbarhedsanalyse. Analysen kaster lys på de områder, der er mest sårbare for at blive udsat for svindel, og hvor du bør sætte ind med forebyggende styring. På linje med HACCP kaldes sårbarhedsanalyse for VACCP (Vulnerability Assessment) på engelsk.
GFSI-anerkendte standarder som FSSC 22000, IFS og BRCGS kræver, at din virksomhed analyserer sårbarheden overfor svindel med fødevarer. På engelsk kaldes emnet food fraud og intentional adulteration. Kvalitetsafdelingen har ofte ansvaret, men det er nødvendigt med viden fra både indkøb, salg, ledelse, produktion og lager for at gennemføre en brugbar sårbarhedsanalyse. En fælles grundlæggende viden om forebyggelse af fødevaresvindel er derfor en stor fordel for alle i virksomheden.
Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?
På Teknologisk Institut er vi fortrolige med værktøjer til sårbarhedsanalyse. Vi kan hjælpe dig med at gennemføre sårbarhedsvurderinger og få resultaterne omsat til praktisk styring i virksomhedens ledelsessystem for fødevaresikkerhed.
- Rådgivning om krav fra lovgivningen og standarder
- Foretage sårbarhedsanalyse baseret på værktøjer som SSAFE: Food fraud vulnerability assessment tool
- Udarbejdelse af kontrolplan for styring af identificerede sårbarheder
- Træne virksomhedens medarbejdere ved virksomhedstilpassede eller åbne kurser
- Valg af rette metode til test af fødevarers autenticitet
Case
- PlanteID afslører fødevaresvindel
- Stigende interesse for autenticitetstest af fødevarer til forebyggelse af fødevaresvindel
- Fødevaresvindel - et globalt udsyn
Kurser
Oversigt over ydelser: Fødevaresikkerhed & Lovgivning