Forureneren betaler

Leder i magasinet Medlemsinformation, november 2023

Staten New York har anklaget PepsiCo, for at forurene statens drikkevand med plastforurening. Det er på mange måder en meget amerikansk retssag, og lovgivning og erstatningsansvar mv. er anderledes i Danmark. Alligevel tror vi, at man kan lære noget af denne sag. 

Sagen fra New York er kompliceret, men kort fortalt handler det om, at en undersøgelse har vist, at ca. 17% af den plast, der findes i Buffalo-floden og de tilgrænsende vandområder, stammer fra Pepsi-produkter, som dermed ødelægger vandforsyningen med mikroplast. Anklagen er, at ansvaret for miljøbeskyttelse ikke nødvendigvis påhviler forbrugeren og dennes adfærd, men de virksomheder, som emballerer deres produkter i plast og dermed sender den på markedet. Desuden hævdes det, at nogle af PepsiCo’s plastemballager ikke kan genanvendes, og at virksomheden i øvrigt ikke har opfyldt egne genbrugsmål.

PepsiCo hævder på sin side, at de er seriøse i forhold til plastreduktion, effektiv genanvendelse og i øvrigt arbejder på at fremskynde ny emballageinnovation. De anfører også at problemet er komplekst og kræver involvering fra en række interessenter, herunder virksomheder, kommuner, affaldsreduktionsudbydere, samfundsledere og forbrugere. 

Amerikanske miljøforkæmpere har det synspunkt, at man ikke kan genanvende sig ud af plastproblemet. Genanvendeligheden af plast er for begrænset efter få gennemløb, og er derfor er midlet at reducere anvendelsen af plast. 

Ovennævnte sag er meget forskellig fra den måde vi anskuer det på i Danmark og EU – både i forhold til ansvar og politik/strategi for nedbringelse af miljøpåvirkningen fra plastemballage.

Hovedelementet i sagen
Hovedelementet i sagen fra New York er, at det er mikroplast fra PepciCo’s emballager, som er skadelig for vandmiljøet. Nedbrydning af plastemballage kan ske gennem forskellige processer som sollys, varme, mikrobiologisk og mekanisk slitage. Disse processer kan resultere i dannelse af plastpartikler mindre end 5 mm, der kan ende i vandmiljøet. Når mikroplast kommer ud i vandløb og hav, kan det have negative konsekvenser for økosystemerne og dyr, der lever i vandet. Dette er ganske velkendt. Danske undersøgelser fra Miljøstyrelsen (2015) viser, at bildæk, maling, vejstriber, tekstiler og fodtøj står for ca. 86% af mikroplast-bidraget i Danmark. Det gælder sikkert også nogenlunde for USA. Uden at kende sagens detaljer, virker det derfor underligt, at det netop skulle være Pepsi-emballagen, der er hovedskyldneren. Måske er det blot lettest at give dem skylden, når nu deres navnetræk står på plastemballagen. 

Som sådan er en emballageproducent ikke direkte ansvarlig for forurening med mikroplast i EU, men de kan have en indirekte indflydelse. Emballageproducenter spiller en vigtig rolle i at minimere risikoen for mikro-plastforurening ved gennemtænkte materialevalg og fremme af cirkulære økonomiske systemer – fx ved at vælge materialer til emballage, der er mindre tilbøjelige til at nedbrydes til mikroplast, og fokusere på genanvendelige og biologisk nedbrydelige materialer. Emballageproducenter kan også investere i forskning og udvikling af alternative materialer og teknologier, der bidrager til at reducere mikroplastforureningen.

Mærkevareproducenternes risiko for goodwill-tab
Alle mærkevareproducenter er opmærksomme på goodwill-tabet, når forbrugerne smider brand-specifikke emballager i naturen. Uanset hvor skyld og ansvar placeres, tilføjer det alvorlig skade for brandet, at blive midtpunkt i en sag som den fra New York. Hertil kommer, at danske virksomheder i mange tilfælde har en betydelig eksport til USA, og derfor kan man selv havne i samme situation. 

Virksomhederne må derfor forholde sig til svære overvejelser omkring emballagen. Skal man anvende emballagetyper, der har mindst muligt carbon-footprint eller skal man bekende sig andre løsninger, der hurtigt nedbrydes i naturen og derfor signalerer større bæredygtighed? I runde tal CO2-belaster genvunden plast kun det det halve af en løsning i papir. Fiberløsningen kan fremstilles så ca. 70% er bionedbrudt i naturen på ganske få måneder, mens plasten først er nedbrudt efter mange hundrede år. Derfor kan en fiberbaseret løsning give rigtig god mening, men fiberemballagen kommer ikke erstatte plastløsninger 1:1 – langt fra. 

Seneste undersøgelser af genanvendt plast
Senest viser nye undersøgelser, at genanvendt plast kan indeholde en meget lang række af giftige kemikalier, som naturligvis er problematiske, hvis plasten anvendes til fx medicoudstyr, fødevareemballage eller legetøj. Efter vores opfattelse betyder det ikke, at vi skal undlade at genbruge plast. Det indikerer blot, at kilde-sorteringen og viden om oprindelsen er ufuldstændig, og det kan der gøres noget ved. Den nyeste opgørelse fra Plastic Europe viser at lande med en effektiv kildesorte-ring, har en 13 gange højere genanvendelses-procent sammenlignet med lande med en dårlig kildesortering. Forbedret kildesortering er derfor vejen frem, for alle forudsigelser siger, at det globale plastforbrug vil fortsætte med at stige. 

Derfor skal vi blive bedre til at genanvende plasten og få styr på oprindelsen. Det åbner mulighederne for at vi kan fremstille sikre og holdbare kvalitetsprodukter. 

Sammenlignet med de potentielle konsekvenser af sagen fra New York virker EU’s udvidede producentansvar pludseligt som en langt mere appetitlig løsning.  

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her