Fra polystyren til græsfiberemballage – en innovativ rejse

Teknologisk Instituts emballagespecialister har hjulpet den islandske startup-virksomhed Coolity med at udvikle en ny type græsfiberboks, som i første omgang er tænkt til transport af fisk fra islandske fiskefarme. Boksen er udviklet som et alternativ til de traditionelle ekspanderede polystyrenbokse, der bruges i dag.

Det hele begyndte med en vision fra Anna María Pétursdóttir, CEO for Coolity. Hun ønskede at bruge lokalt tilgængelige materialer til at udvikle en emballage, der kunne udgøre et alternativ til de traditionelle bokse af ekspanderet polystyren (EPS), der bliver anvendt i bl.a. den islandske fiskeindustri.

- Coolity blev grundlagt med ønsket om at omdanne ubrugte naturmaterialer til værdifulde og mere bæredygtige produkter, der kan reducere afhængigheden af fossilbaserede materialer. På grund af bekymringen for plastforurening i verdenshavene undersøgte vi potentialet i at bruge naturmaterialer til nye emballageløsninger til transport af frisk fisk, fortæller Anna María Pétursdóttir, CEO for Coolity.

Udfordringer med EPS

EPS – eller flamingo – er et fossilbaseret materiale, som ikke er biologisk nedbrydeligt. Samtidig er det et materiale, der nemt fragmenterer og dermed kan bidrage til forurening. Når en EPS-kasse fragmenterer, kan der nemlig dannes små stykker polystyren-skum, som risikerer at ende i vandmiljøet.

Coolity ønskede at udvikle en emballage, der kunne imødekomme de samme behov som EPS i forhold til isolering og holdbarhed, men som anvender andre materialer og produktionsmetoder for at adressere nogle af udfordringerne ved EPS.

Fra uld til græsfiber

Den oprindelige idé hos Coolity var at bruge uld som isoleringsmateriale i en dobbeltsidet papkasse, da Island har rigelige mængder uld. Denne løsning viste sig dog at være upraktisk på grund af uldens tendens til at absorbere fugt. Derudover opstod der logistiske udfordringer ved at samle kassen inden brug.

Coolity kontaktede derfor Teknologisk Institut i 2022 for at finde en alternativ løsning. Instituttet kunne bidrage med ekspertise inden for avancerede materialer og teknikker til formstøbning, og i stedet for uld blev fokus rettet mod græsfibre. Island har store områder med ubrugt græsland, så råmaterialet er let tilgængeligt, og græsfibre har naturlige vand- og fedtafvisende egenskaber takket være deres høje indhold af stoffet lignin. Det ville give en mere miljøvenlig emballage, der reducerer afhængigheden af fossile materialer – men det ville også kræve et større arbejde.

-  Coolitys udfordring krævede en helt ny tilgang til emballageproduktion. Traditionelle metoder til formstøbning var nemlig ikke tilstrækkelige, da de typisk fokuserer på at skabe tynde vægge, mens denne boks skulle have større tykkelse for at opnå de nødvendige isoleringsegenskaber, siger Alexander Leo Bardenstein, materialespecialist og forretningsleder på Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut leverer innovationskraften

Teknologisk Institut foreslog en innovativ formstøbningsproces, som efterligner sprøjtestøbning, men som i stedet benytter en våd dispersion af cellulosefibre til at skabe en solid og samtidig porøs struktur. Instituttet havde allerede erfaring med brug af græsfibre fra et tidligere projekt og kendte derfor til materialets egenskaber.

- Græsfibermasse består primært af vand – op til 99 procent – hvilket gør det nødvendigt at dræne og tørre materialet nænsomt for at bevare en porøs struktur og sikre isoleringsevnen, forklarer Alexander Leo Bardenstein.

Teknologisk Instituts løsning blev en to-trins tørremetode: Først fjernes overskydende vand, og derpå tørres materialet skånsomt for at bevare dets porøsitet. Denne proces sikrer, at boksen opnår de ønskede isolerende egenskaber.

Udnyttelse af lokale ressourcer

I forløbet har Teknologisk Institut spillet en central rolle i at transformere en idé til en konkret prototype, som har gjort det muligt for Coolity at indgive en patentansøgning på den innovative teknologi. Samarbejdet med Coolity demonstrerer således, hvordan Instituttets ekspertise kan drive udviklingen af løsninger, der både er mere bæredygtige og kommercielt levedygtige – og det understreger vigtigheden af teknologisk innovation i den grønne omstilling.

På sigt har denne banebrydende løsning potentiale til at påvirke emballageindustrien på globalt plan, da der ikke er blot tale om et brugbart alternativ til EPS, men også en løsning som udnytter lokale ressourcer på en mere bæredygtig måde og understøtter den lokale økonomi.

Samarbejdet har ikke kun resulteret i en prototype – Coolity har også fået en dybere forståelse af, hvordan man effektivt kan anvende lokale ressourcer som græsfibre i emballageproduktion.

Samarbejdet med Teknologisk Institut har været afgørende for at kunne accelerere vores innovationsproces. Med værdifuld indsigt, teknisk ekspertise og innovative værktøjer har de bidraget med uvurderlig viden, der har udvidet vores perspektiver. Den fælles indsats har ført til mere kreative og effektive løsninger i udviklingen af Coolitys kølebokse og løftet vores resultater markant

- Anna María Pétursdóttir, Coolity

Med prototypen har Coolity efterfølgende kunnet søge – og få støtte til - et udviklingsprojekt, hvor man videreudvikler løsningen, og her er Teknologisk Institut også med som underleverandør.