Fugtsagkyndig er din sikkerhed for et byggeri uden fugt

Hjælp fra en fugtsagkyndig kan være en god investering i en byggeproces, både i projekteringsforløbet, og når byggeriet står færdigt.

Bliver en bygning, en renovering eller en ombygning ikke projekteret og udført korrekt, kan der opstå fugtproblemer, som ofte vil give indeklimaproblemer i form af skimmelsvampevækst. Samtidig er der risiko for, at bygningsdelenes levetid nedsættes eller at materialerne nedbrydes. Derfor bliver der i Bygningsreglementet stillet krav til fugtforhold i byggeriet.

Kontrol og dokumentation af fugtforhold foretages af en fugtsagkyndig. Britt Haker Høegh fra Teknologisk Institut er fugtsagkyndig og arbejder til daglig med fugtskadede bygninger. Britt kender til problemzonerne i konstruktioner og kan hurtigt udpege risikofyldte detaljer og hjælpe med at udvælge den korrekte løsning på baggrund af  bygningsfysiske mekanismer.

”Den fugt, som bygningerne skal beskyttes mod, kan være nedbør og overfladevand, grundvand og jordfugt, byggefugt, vand fra vandinstallationer, luftfugtighed eller kondensering af fugt i konstruktioner”, forklarer Britt Haker Høegh og påpeger, at der er forskellige områder man skal have fokus på gennem hele byggeforløbet.

Tag højde for fugtkilder i hele processen
De fokusområder som Britt Haker Høegh peger på, i forhold til projektering af fugtteknisk optimale konstruktioner og detaljer er blandt andet,

• at undgå valg af fugtfølsomme materialer,
• at lave en risikovurdering af byggeriets sikkerhed mod skybrud,
• at sørge for at implementere nødvendige udtørringstider for relevante materialer/konstruktioner i tidsplanerne i byggeriet,
• at have en hensigtsmæssig vejrligsbeskyttelse i udførelsesfasen,
• at have et hensigtsmæssigt materialeoplæg i transport-, oplæg-, samt udførelsesfasen.

”Det er vigtigt at man tager højde for alle disse mulige fugtkilder både under projekteringen og under selve byggeprocessen” påpeger Britt Haker Høegh og tilføjer, at mange skader kan undgås ved en gennemgang af projektet allerede i planlægningsfasen.

”Bygherren kan få gennemgået byggeriet og konstruktionsdetaljer og få en risikovurdering for vandindtrængning fra de førnævnte forskellige fugtkilder samt få vurderet fugtfølsomhed af materialer i forhold til placering af materialer i byggeriet”, fortæller Britt Haker Høegh.

Dokumentation af granskningen bliver herefter forelagt den projekterende, så projektet kan forbedres i de udpegede områder. Ifølge Britt Haker Høegh, kan granskningen med fordel foregå i to faser.

”Fase 1 er granskning i starten af projektet (for-projekt), hvor der stadig kan implementeres større ændringer med henblik på detaljeudformning og materialevalg. Fase 2 er i slutningen af projektet (hovedprojekt/detaljeprojektering), hvor de valgte løsninger bliver gransket og i givet fald tilpasset” forklarer Britt Haker Høegh.

Ikke kun relevant for bygherre
Det er dog ikke kun bygherre, som kan have glæde af at få en fugtsagkyndig med på råd. Arkitekter, konstruktører eller ingeniører kan henvende sig for at gennemgå projekter i både idefasen og under hovedprojektet. Gennemgangen kan foregå til et møde, hvor der diskuteres forskellige muligheder til opnåelse af ønsket udformning. Britt forklarer, at formålet er at finde de bedste løsninger med henblik på både funktionalitet, æstetik, fugtsikkerhed, bygbarhed og drift- og vedligehold.

Krav på fugtteknisk dokumentation i byggetilladelsen
Et andet scenarie er, når der i byggetilladelsen bliver stillet krav om en fugtteknisk dokumentation af byggeriet. I så fald, skal fugtforholdene under opførslen af byggeriet dokumenteres. Dette gør man ved at vurdere, i hvilken fugtrisikoklasse byggeriet ligger og på baggrund af dette udarbejde en fugtstrategiplan.

”En sådan plan udarbejder man for at udpege risikoområder, beskrive afhjælpningstiltag og aftale kontrolbesøg under byggeriet til dokumentation af forholdene” forklarer Britt Haker Høegh og slutter med at fortælle, at kontrolbesøg bliver udført afhængigt af, hvornår konstruktioner bliver lukket inde. Det betyder at tidspunkterne varierer afhængigt af konstruktionsprincipperne, fx in-situ støbte betongulve, præfabrikerede tagkasetter af træ eller in-situ monterede gipsvægge.

Links til ydelser og kurser

• Udredning og begrænsning af fugtskader
• Håndtering af konstruktionsbetingede fugtskader
• Håndtering af fugtskader – Praktisk fugtteknik
• Lær at håndtere skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i byggeriet