Funktions- og udmattelsesprøvning af metalemner - Find hjælpen lige her

Otto Lundgren Hejgaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 51.

Testopstilling af metalemne

Funktions- og udmattelsesprøvning af metalemner - Find hjælpen lige her

Er du i tvivl, om dit produkt kan holde til de belastninger, det udsættes for? Eller har du behov for uvildig dokumentation af funktion, styrke eller holdbarhed efter internationale teststandarder? Så kan Teknologisk Institut hjælpe dig.

Funktionsprøvning

Vores prøvningsingeniører og -specialister kan med vores DANAK akkrediterede prøvningslaboratorium sikre dig, at dine produkter lever op til dine egne specifikationer og dine kunders forventninger. Vi kan bistå dig i at udvikle og etablere den mest intelligente og priseffektive testmetode til dit behov. Desuden yder vi sparring omkring materialevalg og konstruktion i design- og udviklingsfasen.
Se vores akkrediterede tests her

Vi kan belaste dine emner i funktionstilpassede tests med statiske, dynamiske eller kombinerede statisk/dynamisk mekaniske kræfter eller momenter. Emnestørrelsen er fra millimeter til 20 fods containere, med kræfter fra få Newton til 1000 kN, i vores store indendørs prøvningshal eller on-site hos dig. 

Helt konkret kan vi hjælpe med:

  • Kundespecifik funktionsprøvning af hele produkter eller produktelementer
  • Uvildig dokumentation af materiale og produktkvalitet, f.eks. på varer importeret fra Østen
  • Rådgivning i forbindelse med materialeanvendelse, brudanalyse, dimensionering af konstruktioner, svejseteknik m.m.
  • Akkrediteret prøvning af materialeegenskaber (trækprøvning, kærvslagprøvning, bøjeprøvning, hårdhedsmåling og lignende)
  • Testafklaring i syns- og skønssager

Udmattelsesprøvning

Som producent af stålkonstruktioner og -komponenter er det vigtigt at forholde sig til, hvordan ens materiale klarer sig i forbindelse med udmattelse. Rigtig mange havarier og konstruktionsfejl opstår på grund af svingende laster over længere tid. Det kan både være relevant i forhold til materialet i sig selv - men specielt også i forbindelse med svejste og boltede samlinger.

Stålkomponenters design har også meget at sige i forbindelse med modstandsdygtighed over for udmattelsesbrud – skarpe hjørner, artefakter fra bearbejdning og spændingskoncentrationer i komponenterne er alle medvirkende til at øge risikoen for udmattelsesbrud i komponentens levetid. 
Funktionstest bidrog til FDA-godkendelse

På Teknologisk Institut har vi mange års erfaring med at udarbejde SN-kurver for en lang række materialer - og med at udføre udmattelsesprøver på bolte og svejste samlinger. Har du brug for at kende eller dokumentere dit produkts modstand mod udmattelsesbrud? Så er du meget velkommen til at kontakte vores erfarne konsulenter.

Helt konkret kan vi hjælpe med

  • Udmattelsestest af komponenter og materialer med laster op til 500 kN.
  • Tilpasning af kundespecifikke testopstillinger til afdækning af udmattelsesproblematikker
  • Rådgivning og sparring med henblik på vurdering af metalkomponenters levetid i forhold til udmattelse.