Genbrug versus genanvendelse

Leder i magasinet Medlemsinformation, februar 2024

Alle ved, at bæredygtighed har meget stor politisk bevågenhed i disse år. Både i Danmark og i resten af EU. Der sker ofte en sammenkobling mellem usædvanlige nedbørsmængder, klimaforandringer og behovet for større bæredygtighed, og med god grund er det en stor udfordring for alle. Måske på et andet niveau og uden den samme bevågenhed, forhandles i Europa en ny forordning om emballage og emballageaffald. Denne forordning skal afløse det nuværende direktiv med revisioner, så der kommer en fælles lovgivning, der er gældende for alle EU-lande. Så bliver det pludseligt meget konkret og meget nærværende.

EU-kommissionen har for lidt over et år siden udsendt et oplæg, der nu debatteres i Danmark. Vores opfattelse er, at debatten et stykke hen ad vejen er blevet en skyttegravskrig mellem genbrug/genpåfyldning versus genanvendelse. Nogle mener, at regeringen gennem sine svar i Folketingets Miljøudvalg indikerer, at der satses på genbrug/genpåfyldning af emballage og at begrundelsen er, at man ikke alene skal lægge LCA-analyser til grund for en beslutning om genanvendelse eller genbrug.
 
I Medlemsinformation nr. 3-2022, bragte vi en artikel om rensning og genbrug af emballage, som er godt for miljøet, men uddøende i Danmark. Udgangspunktet var, og er stadig, at flaskegenbruget i en periode på kun 12 år (2009-2021) var faldet fra 47% til kun 8%. Bryggeriforeningens nyeste tal, der også inkluderer 2022 viser et yderligere fald til 7%. På kun 13 år er vores genbrug af drikkeemballage altså blevet reduceret med 85%. Ser vi endnu længere tilbage i tiden, så var emballage-markedet på et tidspunkt 100% genpåfyldning for øl og vand. I 1970’erne var der argumenter for, at også vin skulle på genbrugsflasker. 

Forbrugerne bestemmer
Som i mange andre sammenhænge er det jo forbrugerne, der bestemmer. Vi har vel ganske enkelt fundet ud af, at det er nemmere at bruge aluminiumdåser. 58% af markedet er nu metaldåser, der kan genanvendes, men ikke genbruges. Kun 7% er tappet på glasflasker, hvor kun en del bliver tappet på standardflasker, mens en anden del bliver knust og omsmeltet til nyt glas. Genbrugte glasemballager udgør dermed en forsvindende lille andel.  

Det er primært de unge, som vælger den kendte standardflaske fra. Måske et paradoks, fordi den unge generation typisk er mere opmærksom på genbrug, men altså ikke i denne sammenhæng. Det er bestemt heller ikke første gang man kan se, at forbrugerne modarbejder egne holdninger gennem sine forbrugs-mønstre, og virksomhederne reagerer naturligvis på efterspørgslen. 

Bæredygtighedsberegninger efterviser ofte, at genbrugsemballage kan give et væsentligt mindre klimaaftryk end genanvendelsen af emballagen. Det er kritisk, hvor mange gange emballagen kan genbruges, at klimabelastningen til rengøringsprocessen medtages, samt at denne selvfølgelig er i overensstemmelse med kravene i relevante hygiejnestandarder. Et overslag over genanvendelse versus genpåfyldning af drikke-vareflasker i PET viser, at balancen tipper til genanvendelsens fordel når emballagen fremstilles af overvejende genanvendt PET. Hvad er så det rigtige? 

Genbrugsemballager skal være stærkere og bliver derfor tungere og mere materialekrævende. Tunge emballager vil belaste transport- og distributionssystemet mere. Returlogistik bliver en voldsom udfordring i et frit europæisk marked, hvor vi har frie valg mellem mange produkter fra mange lande.  

Endelig kræver genpåfyldning en standardisering af vores emballager, som vil give voldsomme indskrænkninger i variationerne omkring markedsføring af vores varer. Vil forbrugere og fødevareindustrien 
acceptere dette og gå all in? Da man for et halvt århundrede siden forsøgte at presse standardvinflasker i gennem lykkedes det slet ikke. Hvidvin, rødvin, Bordeaux eller Bourgogne på samme flasker faldt slet ikke i kundernes smag og blev hurtigt opgivet igen. 

De lærde kan argumentere om forudsætningerne i lang tid. Vi tror, at man er nødt til at lytte til markedets præferencer og løbende udvikle den bagvedliggende teknologi. Herved kan både genanvendelse og genbrug konkurrere og udvikle løsningerne med stadigt mindre klimaaftryk.       

Fødevaresikkerhed og madspild er andre forhold, som også skal vurderes meget nøje. Vil både genanvendelse og genbrug give fødevaresikkerhed og minimere madspild lige godt?

Regler for fødevarekontakt besværliggør genanvendte materialer
EU har defineret regler for fødevarekontakt for genanvendt plast- og fiberemballager, der potentielt kan forrykke balancen mellem genbrug og genanvendelse. I slutningen af 2022 trådte en ny forordning om kravene til genvunden plast med fødevarekontakt i kraft. Forordningen angiver, at formålet er at fremme genanvendelse, mens resten af forordningen udelukkende sætter begrænsninger. Det er logisk, for det er svært at forsvare reduceret fødevaresikkerhed. I praksis kan man for øjeblikket kun genvinde PET til fødevarekontakt. Fiberemballager må kun anvende nye fibre i papir og pap hvis fødevarekontakt er et krav. Det kan virke overraskende, at der ikke er tilsvarende regler ved vask/genbrug for metal- og glasemballage.

Endelig er der miljøproblematikken om skadede og ødelagte produkter med et særligt fokus på madspild. For fødevarer hidrører 70-80% af klimabelastningen fra fremstillingsprocessen. 10-25% af klimabelastningen kan henføres til transport, distribution og lagring. Kun 1-5% af klimabelastningen kommer fra emballagen. Med andre ord er mantraet: Når fødevaren først er fremstillet, så undgå for alt i verden, at den går til spilde. Det betyder fx, at forseglingen af fødevareemballagen bliver meget vigtig. Forseglingen er ret afgørende for den oplevede forbrugerfunktionalitet, og herfra argumenterer vi lidt i ring. 

Lad innovation og udvikling afgøre vores valg
Mange hensyn skal naturligvis afbalanceres i den enkelte situation. Vores holdning er - nok ikke overraskende - at konkrete videnskabeligt baserede beregninger skal afgøre, hvad der belaster mindst og lade innovation og udvikling klare resten. Det tjener samfundet bedre end forudbestemte præferencer for genbrug eller genanvendelse. Naturligvis skal vi minimere brugen af helt nye ressourcer. Det er allerede en udfordring, som ikke altid har en praktisk løsning, og som gælder for både genbrug eller genanvendelse.  

Forbrugsmønstre har, som allerede nævnt, stor indflydelse på hvilken løsning, der i sidste ende slår igennem, men måske allervigtigst er det at se på potentialet for at løsningen kan få skala. Det er simpelthen et fundament for en økonomisk bæredygtig løsning. Tænk bare på vindmøllestrømmen – eller for at holde sig i emballageverdenen, så er CO2-aftrykket for genanvendelse af PET-flasker i dag rekord lavt, fordi det er blevet økonomisk rentabelt at udvikle mere effektive genanvendelsesteknologier.

Arkivfoto: Colourbox

Online nyhedsmagasin

Vil du modtage nyheder og artikler om plast og emballage i din indbakke? Tilmeld dig vores online nyhedsmagasin her