Glaskeramiske belægninger - Forskning og udvikling
Vælg side
Mulighederne for at opnå helt nye egenskaber ved brug af funktionelle overfladebelægninger betyder, at der konstant laves forskning og udvikling af nye og optimerede belægninger, som imødekommer virksomheders behov.
Der udvikles løbende teknologier, som gør det muligt at indarbejde helt nye funktioner i belægninger. Denne udvikling åbner for helt nye anvendelsesområder, og dermed løsninger af problemstillinger, der tidligere blev afskrevet som umulige.
Som en af Danmarks førende aktører inden for forskning og udvikling af funktionelle overfladebelægninger deltager Teknologisk Institut aktivt i både små og store udviklingsprojekter. Igennem snart 20 år har vi opbygget et stærkt netværk, såvel nationalt som internationalt, og vi er i tæt kontakt med flere små og store industrivirksomheder samt et stort antal universitets- og forskningsenheder.
Vi råder over laboratoriefaciliteter til udvikling, test og applikation af funktionelle overfladebelægninger. Gennem udviklingsopgaverne sørger vi for både vidensudvikling og vidensoverførsel til danske og udenlandske virksomheder, da vi tager hånd om en række industrirelevante problemstillinger. Vi indgår også i kommerciel kontraktforskning med virksomheder og kan derudover byde ind omkring materialevalg og karakterisering samt udvikling af funktionelle overfladebelægninger.
Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne for et samarbejde om udviklingsprojekter
Herunder kan du læse mere om vores nuværende og tidligere projekter:
Teknologisk Institut ansøger om nyt nanofluid-projekt, der har potentiale til at revolutionere coating
Teknologisk Institut har sammen med en række internationale samarbejdspartnere ansøgt EIC Pathfinder om projektet ”SURFsUp”, der omhandler udvikling, test og kvalifikation af en ny type nanofluid-teknologi. Bliver projektet støttet, vil det løbe over fire år, hvor Teknologisk Instituts rolle vil være at forstå og dokumentere den nye nanofluid-teknologi, der kan give gennembrydende muligheder inden for coating.