Glaskeramiske belægninger - Struvitafvisende coating
Vælg side
Brug af den nyeste coating-teknologi kan gøre spildevandsprocessering mere effektivt, bæredygtigt og rentabelt.
Hver dag bliver spildevand fra husholdninger og industri renset i renseanlæg, inden det ledes ud, for at undgå at spildevandet belaster vandmiljøet eller jord og grundvand.
I spildvandsbehandling er dannelse af struvitaflejringer på procesudstyr, såsom pumper, et stigende problem. Struvit er en krystal, der bliver dannet fra fosfor, amonium og magnesium, og den er derfor også egnet som muligt gødningsmateriale. Med en anti-struvit-coating kan struvitaflejringerne reduceres betydeligt eller helt elimineres, og dermed forøge driftstiden af procesudstyret.
Ved industrielle vandrensningsprocesser er struvitudfældning et velkendt og stigende problem, da øgede miljøhensyn betyder, at spildevand renses bedre end tidligere. Dette skaber et større behov for rengøring og vedligeholdelse af sensorer, ventiler og pumper, hvor der oftest ses struvitaflejringer.
Læs mere: Sol-Gel overfladeteknologi
Teknologisk Institut har udviklet en ny type coating, der effektivt forhindrer struvit og andet materiale i at aflejre sig på procesudstyr. Belægningen reducerer også mængden af struvit, som allerede har sat sig på udstyret. Det betyder, at afrensning af udstyret kun kræver en vandstråle og ingen brug af kemikalier eller mekanisk afrensning.
- Vi påfører den struvitafvisende coating med sprøjtepistol og herefter afhærdes coatingen gennem termiske processer. Belægningen er nogle få mikrometer tynd og kan anvendes på en række metaller, såsom aluminium, titanium, rustfrit og kulstofstål, siger Jens Røberg Frandsen, forretningsleder på Teknologisk Institut.
Den minimerede mængde struvit og den lettere rengøringsproces betyder, at procesanlæggets driftstid øges væsentligt, da tiden mellem service af udstyret forlænges.
Hvordan kan Teknologisk Institut hjælpe dig?
- Hjælpe med valg af belægning og applikationsmetode til dit procesudstyr
- Reducere vedligehold og øge tiden mellem rengøringsintervaller
- Forøge driftstiden af dit procesudstyr
- Foretage applikation og validering i egne faciliteter på dine emner
- Generel konsulentbistand om belægninger og test