Gode råd: Sådan får du succes med velfærdsteknologi (3:3)

Birgitte Østergård Sørensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 15 25.

.

Gode råd: Sådan får du succes med velfærdsteknologi (3:3)

Når man som politiker, forvaltning, plejecenter og andre enheder vil implementere og arbejde med velfærdsteknologi til borgere - om de nu har fysiske, kognitive, psykiske eller sociale funktionstab - så kan en række særlige opmærksomhedspunkter være forskellen på succes og dyrt indkøbt teknologi, der samler støv i en kælder.

Det vurderer seniorkonsulent Lone Gaedt fra Teknologisk Institut, som deler tre gode råd, som hun har erfaret gennem sit virke i krydsfeltet mellem mennesker og velfærdsteknologi i løbet af de seneste 10 år.

RÅD #3: BLIV FORTROLIG MED DE MANGE VELFÆRDSTEKNOLOGIER

Der findes et utal af hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger på markedet, som er udviklet til at gøre borgeren mere selvhjulpen - og samtidig give plejepersonalet bedre trivsel på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at have indsigt i og lyst til at blive klogere på løsningerne.

- For at være klædt godt på til at udvælge de rette hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger til borgerne, er det afgørende, at man bliver fortrolig med og holder sig opdateret inden for feltet, fortæller seniorkonsulent Lone Gaedt fra Teknologisk Instituts Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi og fortsætter.

- Man kan bl.a. deltage i messer og konferencer om hjælpemidler og velfærdsteknologi. Eller man kan være med i de lokale eller tematiserede netværk inden for området, der løbende mødes for at sparre med andre og dele gode og dårlige erfaringer. En anden mulighed er at tilmelde sig nyhedsbreve inden for området, det kunne fx være nyhedsbrevet fra det nationale netværk for velfærdsteknologi, CareNet. Man kan også lokalt i kommunen arrangere kurser eller undervisning for en relevant gruppe fagpersoner. En løsning her kan være, at man ganske enkelt køber sig til ekspertise og rådgivning, fx til den kommunale rehabiliteringsenhed, som ønsker et løft ift. de velfærdsteknologiske kompetencer.

Når man er fortrolig med de mange hjælpemidler og velfærdsteknologier, bliver man i stand til at udvælge de bedste løsninger i stedet for de dyreste og mest avancerede, som måske kan mere, end hvad der er behov for – og det giver værdi til borgere og plejepersonale.

- Start med de lavthængende frugter. Alle de nemme, hurtige og billige, dvs. de simple løsninger, der giver hverdagens mange og små solstrålehistorier. Lig hertil den arbejdsglæde, det kan generere for medarbejderne, fortæller seniorkonsulent Lone Gaedt og fortsætter.

- Det gælder om at forsyne borgeren med det mest enkle, eller det mindst mulige hjælpemiddel, der kan gøre borgeren selvhjulpen og selvstændig. Kan et af de små hjælpemidler ikke gøre det alene, så kan den rette velfærdsteknologi være det tiltag, der giver den selvstændighed, sikkerhed, tryghed, frihed og livskvalitet, som borgeren og alle andre drømmer om.

Se ovenstående video og bliv klogere på, hvorfor du bør blive fortrolig med de mange velfærdsteknologier og hvordan dette kan komme både borgere og personale til gode.

Kig du glip af de første to råd? Så klik her for at se afsnit 1. Og klik her for at se afsnit 2.