Graddage - Hvad er graddage?

Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddagetallet kan hjælpe forbrugerne med at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normalmåned og pr. år med et normalår.

Energiforbrug til brugsvand indgår ikke, da det ikke er afhængigt af udetemperaturen.

En graddag er et udtryk for en forskel på 1°C mellem den "indvendige" døgnmiddeltemperatur på 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur.

Nedenfor ses et par eksempler på beregning af graddage:

-5°C ude giver 22 graddage.
+2°C ude giver 15 graddage.

De enkelte døgns graddagetal summeres til uge-, måneds-, års- og sæsonværdier.

Fyringssæsonen påbegyndes om efteråret, når den udvendige døgnmiddeltemperatur kommer ned på 12°C og derunder i mindst 3 sammenhængende døgn og ophører om foråret når den når op på 10°C eller derover i mindst 3 sammenhængende døgn.

Hvis der efter fyringssæsonens start skulle blive mindst 3 døgn, hvor temperaturen når op på over 12°C ophører graddagetællingen, indtil temperaturerne atter går ned under 12°C, og om foråret, hvis temperaturen går ned under 10°C i mindst 3 døgn genoptages graddagetællingen.

Fyringssæsonens normalår opgøres med 30 års mellemrum beregnet som et gennemsnit over de forudgående 30 års graddagetal. Normalåret er opdelt i månedsværdier - normalmåneder, idet det er den mest praktiske periodestørrelse at basere energikontrol på.

Grundlaget for beregningen af de graddage, som Teknologisk Institut, Energi og Klima udsender, er døgnmiddeltemperaturerne målt ved Landbohøjskolen i København af DMI, og sådanne beregninger har været gennemført siden 1936.

Oplysninger vedrørende graddagetal/abonnement:

Teknologisk Institut, Energi og Klima
Tlf. 72 20 25 11
E-mail graddage@teknologisk.dk