Grøn omstilling af mode- og tekstilindustrien

Julie Brender Trads

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 36 71.

Grøn omstilling af tekstilindustrien

Grøn omstilling af mode- og tekstilindustrien

Vi hjælper danske tøj- og tekstilvirksomheder i den grønne omstilling - med konkrete løsninger, der fungerer i stor skala til gavn for klima, miljø og forretning. 

Vejen til ansvarlig tøj- og tekstilproduktion, cirkulær mode og øget genanvendelse af tøj og tekstiler er kompleks og samtidig en bunden opgave. Langtidsholdbare løsninger kræver samarbejde, innovation og bred teknologisk viden – fra udvikling og valg af nye materialer over miljøvurderinger og design til produktion, sortering og genanvendelse.

Teknologisk Institut er en central samarbejdspartner, der samler aktører på tværs af tekstil-værdikæden om at udvikle fremtidens løsninger inden for tøj og tekstil - og vi står klar med sparring, specialviden og faciliteter, der kan gøre en afgørende forskel for din virksomheds grønne omstilling. Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe med at fremtidssikre din virksomhed her.

Tøj- og tekstilvirksomheder kommer til os, fordi de mangler overblik og viden om de teknologiske muligheder for genanvendelse – og har brug for hjælp til at omsætte de grønne ambitioner til konkret handling. – Julie Schmøkel, projektleder, Teknologisk Institut.

Træk på vores teknologiske indsigt i hele tekstilværdikæden

Det er i disse år, at den cirkulære økonomi inden for tøj og tekstiler bliver defineret. Den grønne omstilling af tøj- og tekstilindustrien bliver dog kun effektiv, hvis den sker ud fra et helhedsperspektiv på tværs af værdikæden – fra materialevalg over design til brugsmønstre, indsamling, sortering og genanvendelse.

Som tekstilproducent må du derfor være på forkant med udviklingen inden for genanvendelsesteknologier. Som genanvendelsesvirksomhed skal du kunne teste teknologier op mod tekstilkrav i dag og i morgen for at kunne udvikle de rette løsninger. Og som sorteringsvirksomhed skal du vide, hvordan tekstilaffald kan forarbejdes til nye produkter eller råvarer.

Uanset hvor i tekstilkredsløbet din virksomhed har sine kernekompetencer, kan du drage fordel af vores tværfaglige indsigt i hele værdikæden.

Danish Technological Institute has unfolded the complexity of implementing our sustainability strategy. We are now able to prioritize and act on concrete initiatives. – WOLT

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe med?

Teknologisk Institut hjælper designvirksomheder, tekstilvirksomheder, fiberproducenter, vaskerier, genanvendere, indsamlere og sorteringsvirksomheder med at få viden og overblik, udvælge de rette løsninger samt udvikle og modne ny teknologi, der sikrer et godt samspil på tværs af tekstilværdikæden.

Det gør vi blandt andet med følgende ydelser:

Tekstil - teknologiscreening

Teknologiscreening. En teknologiscreening medvirker til at fremtidssikre din virksomhed – med et evidensbaseret beslutningsgrundlag for fremtidige teknologiske løsninger. Hvilke materialer kan forlænge levetiden af jeres produkt? Findes der genanvendelsesmuligheder for jeres tekstilprodukt? Findes der miljøvenlige alternativer til nuværende kemikalier i produktionen? Det og meget andet kan en teknologiscreening give svar på. Læs mere her.

Tekstil - bæredygtighedsvurdering

Bæredygtighedsvurdering. Med en bæredygtighedsvurdering får din virksomhed hjælp til at forstå, hvilke konkrete initiativer der bedst understøtter jeres grønne ambitioner – også set i relation til EPR (udvidet producentansvar) og PEF (Product Environmental Footprint). Det kunne være sammenligning af engangs- eller flergangsprodukter, stof eller plastmaterialer i jeres produkter eller vurdering af alternative materialer ved redesign af jeres produkter. 

Tekstil - roadmap

Roadmap. Mulighederne og vejene er mange, og det er vigtigt at træffe det bedste valg i den grønne omstilling. I samarbejde med jer kan vi udarbejde et roadmap, der sikrer, at den strategiske kurs understøttes af de rette løsninger. Et roadmap kan fx bruges som grundlag for strategiske CSR-beslutninger i jeres virksomhed.

Tekstil - undervisning

Kompetenceudvikling

  • Kursus. Grøn omstilling og genanvendelse i tekstilbranchen – mere information kommer snarest. Kurset giver dig grundviden om blandt andet bæredygtig produktion af tekstiler samt mekanisk og kemisk genanvendelse.
  • Workshops. Tilpassede forløb, hvor vi klæder din virksomhed på med viden om fx eksisterende og fremtidige genanvendelsesmuligheder – også i forhold til jeres konkrete produkter, design for genanvendelse eller udnyttelse af reststrømme.  

Tekstil - strategisk samarbejde

Strategiske partnerskaber. Vi tilbyder langsigtet samarbejde, hvor du får adgang til den sidste nye viden og en bred vifte af specialister.

 

Teknologisk Institut har kompetente folk, der bidrager med både forretningsforståelse og en dyb materialefaglig indsigt. Samtidig er de gode til at drive et samarbejdsprojekt og sikre, at der hele tiden er fremdrift. – Christina Haack, Founder, HAACK Recycling.

Har du brug for tekstilanalyser og akkrediteret prøvning af tekstiler, kan du kontakte Teknologisk Instituts Tekstillaboratorium.

Vi kan også hjælpe med kortlægning og udfasning af PFAS i din virksomheds tekstil-værdikæde. Læs mere her.

Tekstilpartnerskaber styrker virksomheders konkurrencekraft

På Teknologisk Institut leder vi en række forsknings- og udviklingsprojekter, der styrker virksomheders konkurrencekraft i mødet med morgendagens krav fra kunder, samarbejdspartnere og lovgivere.

Målet er altid at udvikle løsninger, der ikke kun er svaret på en konkret teknologisk udfordring, men som også har både miljømæssig og forretningsmæssig impact.

Står din virksomhed med et problem, der i dag ikke findes nogen teknologisk løsning til, og ønsker du at være med til at modne eller udvikle fremtidens løsninger, så kontakt os til en snak om mulighederne. Vi har stor erfaring med ansøgningsprocesser i kommercielle og støttede udviklingsprojekter og har overblik over støttemulighederne.

 

Eksempler på aktuelle tekstilprojekter

Sortering og genanvendelse af tekstilaffald 150pxSortering og mekanisk genanvendelse af tekstilaffald

Teknologisk Institut samarbejder med virksomhederne TechKnow og HAACK Recycling om at skabe nye værdikæder for tekstilaffald. I projektet bliver der udviklet på en løsning til for-sortering af tekstil samt mekanisk neddeling af tekstilaffald, så det kan indgå i nye produkter, hvor man i dag ikke nødvendigvis bruger genanvendt materiale. Læs mere her.

ReSuit 150pxCirkulært design og banebrydende genanvendelsesteknologi

I projektet ReSuit har Teknologisk Institut samlet en række betydelige aktører på tværs af tekstil-værdikæden for at flytte grænserne for genanvendelse af tekstiler – med udgangspunkt i design, forbrugeradfærd og genanvendelsesteknologi. Sammen med blandt andre BESTSELLER, Elis, Designskolen Kolding og Aarhus Universitet skaber vi bedre forudsætninger for cirkulært tekstildesign og udvikler metoder til kemisk genanvendelse af polyestermaterialer og genanvendelse af tekstilaffald ved hjælp af dissolution- og HTL-teknologi. Læs mere her.

Den Cirkulære TekstilindustriDen Cirkulære Tekstilindustri

Brugte tekstiler skal tilbage i tøjets materialekredsløb.  Målsætningen i projektet ”Den Cirkulære Tekstilindustri” er at højne kvaliteten af genanvendt tekstilmateriale, så det kan føres direkte ind i den eksisterende værdikæde. Altså gammelt, kasseret tøj skal kunne blive til nyt tøj. I samarbejde med blandt andre Mascot, hummel, KnowledgeCotton Apparel, Cellugy og Textile Change udvikler vi designguides til industrien og udvikler på tre teknologiske tiltag, der på hver deres måde bidrager til, at kasseret tøj kan blive til nye råvarer. Læs mere her.

Præfugtede flergangsklude 150pxPræfugtede flergangsklude til sundhedssektoren

Formålet med projektet er at udvikle et koncept med præfugtede flergangsklude, som - sammenlignet med engangsklude – er miljømæssigt fordelagtigt og samtidig økonomisk, hygiejnisk og brugervenligt. Kludene skal opbevares i en genbrugelig leveranceboks, som sikrer, at de kan holde sig fugtige og er nemme at tage ud og bruge. Efter brug sendes de til rensning, hvor de bliver desinficeret, pakket og sendt ud igen. Løsningen udvikles i samarbejde med Textilia, (tidl. DFD, De Forenede Dampvaskerier) og Syddansk Universitet. Læs mere her.

Innomission 4 - plast og tekstilInnomission – plast og tekstil

Teknologisk Institut er én af 92 partnere i Partnerskabet for Cirkulær Økonomi for Plast og Tekstil, ét af fire missionsdrevne partnerskaber støttet af Innovationsfonden. Målet er at udvikle, levere og implementere løsninger, der kan bidrage til en mere bæredygtig brug og genanvendelse af plastik og tekstil og dermed bidrage til at sikre, at Danmark når klimamålene frem mod 2030 og 2050. I dette regi leder Teknologisk Institut projektet OneTextileDirection, der skaber nye kredsløb for indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse af tekstiler. Læs mere her

NitrilhandskerGenbrugelige nitrilhandsker til sundhedssektoren

I 2021 tegnede sundhedsvæsenet sig for seks procent af Danmarks CO2-udledning. En del af udledningen skyldes anvendelse af éngangs-værnemidler som nitrilhandsker. I samarbejde med Bait A/S og Textilia A/S (tidl. DFD) vil vi  som de første i verden skabe en helt ny forsyningskæde med genbrugelige nitrilhandsker, der kan indsamles, sorteres, vaskes og distribueres. Læs mere her.

Udvalgte samarbejdspartnere i ovenfor beskrevne projekter

Teknologisk Institut samarbejder med en række virksomheder i tekstilindustrien