
Grøn omstilling i brancher og værdikæder
Vi skaber værdi i den grønne omstilling
Den grønne omstilling ændrer rammevilkår og konkurrenceforhold på tværs af brancher og værdikæder. ESG, cirkulær økonomi, genanvendelse og nye forretningsmodeller er ikke blot tendenser – de er afgørende for virksomheder og organisationers fremtidige konkurrenceevne og bæredygtighed.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi hjælper organisationer med at forstå og udnytte potentialet i den grønne omstilling. Gennem analyser og rådgivning giver vi overblik over muligheder, barrierer og løsninger inden for bæredygtig produktion, forretningsudvikling og regulering.
Vi anvender en bred vifte af metoder for at sikre dybdegående og valide indsigter:
- Surveys og interviews med virksomheder, brancheorganisationer og myndigheder for at kortlægge behov, udfordringer og best practices.
- Avancerede statistiske analyser og registerdata for at afdække tendenser, sammenhænge og effekter af nye tiltag.
- Vi har adgang til en omfattende database over danske virksomheder, hvilket gør det muligt at identificere branchens udvikling og virksomhedernes grønne omstillingsniveau. Databasen giver overblik over virksomheder, kompetencer, FoU, værdikæder, teknologi og meget mere.
- Scenarier og teknologiske roadmaps, der giver indsigt i fremtidens bæredygtige løsninger og markedsudvikling.
Vores analyser skaber konkret værdi – hvad enten det handler om at træffe strategiske beslutninger, skabe politisk opmærksomhed eller udvikle nye løsninger, der fremmer bæredygtig vækst. Lad os hjælpe jer med at omsætte grøn omstilling til forretningsmuligheder. Ring og få sparring med os.
Case-eksempler:
Cirkulær omstilling i Danmark - Barrierer for ansvarligt forbrug og produktion
Denne rapport er udarbejdet på vegne af 2030-panelet med henblik på at kortlægge barrierer for Verdensmål 12. Der stilles skarpt på fem centrale forbrugsområder (fødevarer, transport, bolig og byggeri, tekstiler og elektronik), og analysen viser, at vejen til mere ansvarligt forbrug og produktion er forgrenet og kompleks.
SMV'ers samarbejde om grøn omstilling
Denne rapport omhandler SMV'ers grønne omstilling. Teknologisk Institut har for Reg Lab afdækket, hvordan SMV'er innoverer og samarbejder med andre aktører om at udvikle nye, grønne løsninger.