Håndholdt DNA-teknologi kan afsløre uønskede bakterier i madvarer og mindske madspild

Anette Granly Koch

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 39.

Bakterier i madvarer

Håndholdt DNA-teknologi kan afsløre uønskede bakterier i madvarer og mindske madspild

Håndholdt apparat kan afsløre uønskede bakterier i fødevareproduktionen og give bedre holdbarhed af produkterne og dermed reducere madspild.
 

Sekventering, kendt fra identifikation af fx coronavarianter, kan også bruges til at forbedre holdbarheden af fødevarer og samtidig mindske madspild. DMRI på Teknologisk Institut tester nu sammen med fire fødevareproducenter, Københavns Universitet og DTU, hvordan man ved at analysere sammensætningen af bakterie-DNA i fødevareproduktionen hurtigt og præcist kan identificere bakterierne i madvaren og derved afsløre uønskede bakterier, som kan fordærve maden. Ved at mindske forekomsten af disse bakterier kan madspildet reduceres.

– DNA-teknologien er nu så fremskreden og tilgængelig, at man ude i fødevareproduktionen hurtigt og nemt kan få svar på, hvilke mikroorganismer der er i fødevarerne. Når det kombineres med viden om, hvorvidt eller hvornår disse mikroorganismer vil begynde at fordærve – fx rådne, danne gas – den givne fødevare, bliver det lettere at sætte hurtigt ind med en målrettet indsats i produktionsprocessen, siger faglig leder Anette Granly Koch, DMRI, Teknologisk Institut.

Nu er teknologien håndholdt

Nyeste tal fra Miljøstyrelsen viser, at der hvert år går 815.000 ton fødevarer til spilde i Danmark på vejen fra landbruget til forbrugerne. Det er tidligere anslået, at ca. 19 procent af spildet ligger i forarbejdningsleddet, og forventningen er, at DNA-teknologi (sekventering) kan reducere madspildet i forarbejdningsleddet med 10 procent.

Ved normal overvågning af mikroorganismer i fødevareproduktionen skal der udtages prøver, som efterfølgende dyrkes i et laboratorium for at få identificeret bakterietyperne. Dette er meget tidskrævende, og det kan være svært at få en identifikation på artsniveau. I de seneste år er fødevarelaboratorierne begyndt at tilbyde DNA-analyser, men teknogien har hidtil været pladskrævende og dyr. Nu er teknologien blevet håndholdt, og samtidig er den blevet hurtigere og billigere og dermed lettere at implementere i fødevarevirksomheder.

Bedre holdbarhed 

– Vi tror på, at metoden kan bruges på stort set alle fødevarer, og resultatet bliver, at vi sikrer en bedre holdbarhed af produkterne. I projektet tester vi produkter som fx saucer, dressinger, kød, pålæg og vegetariske middagsretter. Når det håndholdte apparat er klar til markedet, regner vi med, at en test vil koste det samme, som en mikrobiologisk analyse koster i dag. Derfor vil det være realistisk for mange virksomheder at benytte teknologien, siger Anette Granly Koch.

Vi rykkede al udstyret ud af laboratoriet og ind på en fødevarevirksomhed for at gennemføre og teste sekventeringen her. En af de vigtigste observationer var, at prøveforberedelsen, inden der isoleres DNA, var meget tidskrævende. Derfor er fokus nu på at udvikle en simpel og hurtig protokol til prøveforberedelsen, som også kan opkoncentrere mængden af bakterier i prøven, hvorved detektionsgrænsen for metoden forbedres.

Bedre produkter og begrænset madspild 

Teknologien bliver bl.a. udviklet på fødevarevirksomheden Simple Feast, som producerer økologiske og plantebaserede måltidskasser. Her vurderer direktør for Norden, Jonas Maltha, at et præcist billede af bakterier i produktionen både kan give bedre produkter og begrænse madspild.

– Med denne type DNA-analyser kan vi få et akkurat svar på, om fermenteringen går den vej, vi gerne vil have. Samtidig får vi mulighed for fx at give en mere præcis holdbarhed på vores produkter, når vi kender den nøjagtige sammensætning af de naturligt forekommende bakterier, siger Jonas Maltha.

Sekventering på fødevarevirksomheder er en del af projektet DNAPROKON, finansieret af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP), Miljøstyrelsen under Miljøministeriet samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Læs mere

Læs om test hos Simple Feast

Yderligere oplysninger

Faglig leder Anette Granly Koch, DMRI, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2539, mail: aglk@teknologisk.dk.