Harskning og off-flavour i fødevarer
Det er velkendt, at fedtoxidation i fødevarer forårsager forringelser af spisekvaliteten, ved dannelse af harsk lugt eller uacceptabel smag. Oxidation eller nedbrydning af protein, kan medføre tilsvarende forringelser.
Kvalitetsændringerne vil ofte indebære en begrænsning af holdbarheden, hvorfor en dokumentation af oxidativ status i et produkts holdbarhedsperiode kan være hensigtsmæssig.
DMRI’s kemiske laboratorium er et uvildigt og uafhængigt laboratorium akkrediteret af DANAK i henhold til DS/EN ISO/IEC 17025. Laboratoriet har mange års erfaring inden for analyse af fødevarer, bl.a. med dokumentation af oxidativ status og rådgivning på området.
Vi tilbyder følgende kemiske analyser til dokumentation af off-flavour/forventet holdbarhed:
- Peroxidtal (primære nedbrydningsprodukter fra lipidoxidation, Wheeler)
- Thiobarbitursyrereaktive substanser (TBARS, sekundære nedbrydningsprodukter fra lipidoxidation)
- Hexanal og andre flygtige nedbrydningskomponenter (GC-MS)
- TVN (Totalindholdet af flygtige basiske nitrogenforbindelser, Kjeldahl)
- NPN (ikke-proteinbundet nitrogen, Kjeldahl)
- Frie thiolforbindelser (nedbrydningsprodukter fra proteinoxidation, spektrofotometri)
- Fedtsyresammensætning (FAME), herunder andelen af mættet/umættet fedt, CLA, 03/06, transfedtsyrer, triglycerider og phospholipider, jodtal og totalfedt
- Frie fedtsyrer (titrering)
Pris
Information om priser, se kontaktinformation til højre.
Certifikater:
Der udarbejdes prøvningsrapport på opgaven, således at rekvirenten får resultaterne klart og entydigt sammen med oplysninger, der er relevante i forbindelse med analysens/prøveudtagningens udførelse.